Morderisk røver anholdt i USA
En canadisk vagtmand, der mistænkes for at dræbe tre kolleger under et røveri, er blevet anholdt ved grænsen til USA.
En canadisk vagtmand, der mistænkes for at dræbe tre kolleger under et røveri, er blevet anholdt ved grænsen til USA.
Halvandet døgns intensiv menneskejagt er slut i Canada, hvor amerikanske grænsevagter søndag morgen dansk tid pågreb vagtmanden Travis Brandon Baumgartner, som fredag skød og dræbte tre kolleger og sårede en fjerde under et røveri.Den 21-årige Baumgartner, som blev anholdt under et forsøg på at krydse grænsen til delstaten Washington, mistænkes for at stå bag røveriet mod en pengetransport på University of Alberta i byen Edmonton, hvor to mandlige og en kvindelig sikkerhedsvagt blev dræbt. Valgfolkene var i færd med at fylde en hæveautomat, da de blev skudt ned. En fjerde vagt blev alvorligt såret.
Røveren stak af i en armeret bil fra firmaet G4S Cash Solutions. Den blev senere fundet ved firmaets kontor i Edmonton.
Under anholdelsen af Travis Brandon Baumgartner fandt de amerikanske grænsevagter ifølge flere medier 330.000 canadiske dollars - 1,9 millioner danske kroner - i kontanter. Det vides ikke, om manden var bevæbnet.
Canadiske myndigheder vil nu kræve ham udleveret fra amerikansk varetægt.