Hun vil helst ikke have, at der bliver gjort noget særligt ud af det. Man bliver den alder, man bliver.

Men til forskel fra de seneste år kommer alle i familien, der overhovedet har mulighed for det," fortæller dronning Margrethe.

"Mor har sagt, at hun slet ikke ville fejres, og det forstår vi udmærket, men nu kommer vi allesammen. Vi har inviteret os selv," siger dronningen.

Foruden børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn kommer dronningens lillebror, greve Carl Johan Bernadotte, som hun har et nært og fortroligt forhold til.

"Mors runde fødselsdage faldt altid året efter fars. Derved mente hun, at vi havde taget den helt store tur op under cirkusteltet og kunne så tillade sig at dysse sin egen fødselsdag ned," siger dronning Margrethe om sin mors tilbageholdenhed på det punkt.

Dronning Ingrid har frabedt sig gaver eller blomster, men et eventuelt bidrag til "Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål", giro nr. 401-0000, vil ifølge hoffet blive modtaget med stor taknemmelighed.

Desuden er der mulighed for at give bidrag til"Det Kongelige Grønlandsfond", bankkonto nr. 4001-616161, Den Danske Bank,"Dronning Ingrids romerske Fond", bankkonto nr. 4001-708090, Den Danske Bank, samt"Ingrid-Fondet for Sønderjylland", giro nr. 309-0000.