To tidligere værelseskammerater fra Gentofte-herberg får 12 års fængsel for det brutale Lisa-drab.

Et enigt nævningeting kendte tirsdag den 29-årige Mikkel Christian Jørgensen og den 42-årige Thomas Leander Nielsen skyldige i drabet på Lisa Maria Skjærbæk. Den 35-årige mor til tre blev dræbt på bestialsk vis, mens hun i september sidste år boede på herberget Overførstergården i Gentofte.

De to tiltalte i sagen, der var værelseskammerater på det omtalte herberg, var tiltalt for både drab og efterfølgende skamfering af liget. De to tiltalte blev idømt hver 12 års fængsel for drabet og for usømmelig omgang med lig. 

- Det særdeles skærpende er drabsforløbet i sagen. Lisa bliver først kvalt med hænderne og lagt under sengen, hvorpå de begiver sig ud med hendes hævekort. Da de finder ud af, at hun ikke er død, dræber de hende ved kværkning, hvorefter de skamferer hende, sagde anklager Marianne Gjedde-Nielsen inden udmålingen.

Hun havde derfor krævet 14 års fængsel til de tiltalte - to år mere end normen på de 12 år for drab. Men nævningetinget fandt modsat anklageren ikke, at der var skærpende omstændigheder. 
 
Mens den 42-årige Thomas Leander Nielsen har virket overordentlig rolig og upåvirket af sagen, var den 13 år yngre Mikkel Christian Jørgensen tydelig nervøs i retten. Begge vendte, lettere forvirrede, dommen med deres respektive forsvarere efterfølgende. Herefter bad de begge om betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Den Mikkel Christian Jørgensen har under hele retssagen fastholdt, at han blot så til, mens hans værelseskammerat T. kvalte den berusede kvinde, først med en taskerem og siden med M.'s egne lange underbukser. 

Den Thomas Leander Nielsen erkendte da også drabet under første afhøring, men da han kom i retten sagde han, at han var blevet presset af sin daværende forsvarer til at gå til bekendelse.

Men nævningetinget afgjorde altså, at begge bærer skyld i det bestialske drab mellem 2. og 3. september sidste år.

Der blev henvist til mentalundersøgelserne af de tiltalte. Men ingen af de tiltalte viser tegn på sindssyge, hverken generelt eller på gerningstidspunktet. Begge beskrives som normalt begavede, men den 29-årigeMikkel Christian Jørgensen har en hyperkinetisk forstyrrelse, en form for ADHD. Den 42-årigeThomas Leander Nielsen beskrives som adfærdsforstyrret i sin opvækst og vanskelig ved at begå sig på arbejdsmarkedet. På gerningstidspunktet var han påvirket hash, alkohol og beroligende piller.