En amerikansk mor mistede mandag livet i en soloulykke, samme dag som hun fyldte 31 år. Uheldet skete, da hun var på hjem efter at have købt donuts til sine børn i en spritny bil, hun havde fået af sin mand i fødselsdagsgave.

Det skriver amerikanske NBC Chicago.

Det, der skulle have været en hyggelig festdag for en amerikansk børnefamilie fra den amerikanske storby Chicago, endte i stedet på tragisk vis. For mens Erika Galvans tre børn ventede på, at deres mor skulle komme hjem med donuts, i anledning af hendes 31 års fødselsdag, mistede hun i herredømmet over sin bil.

Soloulykken var så alvorlig, at den 31-årige fødselar mistede livet. Bilen hun kørte i, var en ny Toyota, som hun havde fået en måned tidligere af sin mand i en tidlig fødselsdagsgave.

Erika Galvan blev samme dag obduceret, og ifølge NBC Chicago har retsmedicinereren i sagen bekræftet, at hun mistede livet i ulykken. Den præcise dødsårsag er dog endnu ikke blevet offentliggjort, da der først skal foretages yderligere undersøgelser i sagen.

På trods af dette, antager Erika Galvans efterladte familiemedlemmer, at en iskold vinterstorm, der ramte Chicago-området  mandag, har spillet en afgørende rolle i hendes død, skriver NBC Chicago.

Foruden sin mand, efterlader Erika Galvan tre sønner på henholdsvis 7, 10 og 12 år.

I kølvandet på den tragiske hændelse, er der blevet oprettet en onlline indsamling til den 31-åriges efterladte på fundraising-sitet GoFundMe.