En mor, der lever som veganer, er blevet beskyldt for at sulte sin 11 måneder gamle søn ved kun at give ham nødder og bær at spise.
Den 33-årige mor fra Pennsylvania er kommet i myndighedernes søgelys, fordi drengens far kontaktede dem og fortalte, at hun kun gav ham nødder og frugt at spise, skriver Mirror.
Han tog sin søn med på hospitalet, og udbrød 'jeg må redde mine børn,' ifølge mediet. Nu er moderen blevet sigtet for at sætte sit barns velfærd i fare, fordi hun har fejlet i at give ham ordentlig næring.
Hun har ifølge mediet været besat af sin strenge diæt, og politiet mener, at hun har haft ekstreme holdninger til føde, og faderens søster Brandy Hawk udtaler.
»Hun havde planer om at leve af vand og sollys.«
Drengen viste fysiske tegn, der bekymrede tanten. Han havde et alvorlig udslæt, havde ringe motoriske evner og kunne slet ikke bruge sine hænder, tilføjer hun.
Men moderen påstod, det bare var allergier, fortæller faderens søster.
Efterforskere forklarer også til mediet, at drengen blev givet så små mængder bær og nødder, så hans tilstand forværredes.
Drengen bor nu sammen med sin far, og hans tilstand er under forbedring ifølge faderen.
Den 33-årige mor skal for retten næste måned.
