En fast bankoverførsel hver måned. En ny smartphone eller computer. Danske forældre hjælper i stigende grad deres voksne børn i studietiden. Det viser en ny undersøgelse af unge studerendes økonomi, som Gallup har foretaget for Nordea, skriver b.dk. I dag angiver 28 procent af de studerende, at deres forældrene hjælper dem økonomisk, mens det kun var 17 procent i en tilsvarende undersøgelse fra 2008.

- Forældrene er blevet lidt bedre til at spæde til, end de var tidligere. Danske forældre har ellers traditionelt været dem, der lå lavest, når det handler om at hjælpe de voksne børn i studietiden, mens de finske forældre for eksempel har givet langt mere. Men krisen har betydet, at det er vanskeligt at på fat i studiejobs, og samtidig er kampen om de billige studieboliger blevet hårdere, fordi flere starter på en uddannelse. Forældrene vil gerne skubbe børnene i den rigtige retning, og der er ingen tvivl om, at »uddannelse« er et sesam-ord, der kan få forældrene til at lukke pungen op, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

Udover økonomisk tilskud hjælper forældrene også de unge med bolig. Fem procent af de studerende angiver således, at de bor i en bolig, som forældrene har købt, mens 16 procent stadig bor hjemme. Jo yngre de studerende er, des mere hjælper forældrene.

I gennemsnit har de studerende 2.118 kroner om måneden i rådighedsbeløb til mad, tøj, studier og fornøjelse. Det er især udgiften til bolig, der »suger energien ud af budgettet«, som Ann Lehmann Erichsen udtrykker det. I gennemsnit betaler de studerende lidt over 3.000 kroner om måneden for deres bolig.

Men der er forskel på kravene til et »studerekammer«, og for en del unge er et enkelt værelse uden eget bad ikke en passende bolig, mens man læser.

I 2010 viste en undersøgelse af studerendes boligforhold i Aarhus og hovedstadsområdet således, at to af tre studerende bor på mere end 40 kvadratmeter, og 60 procent har mere end et værelse. Undersøgelsen, der var gennemført af Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) viste samtidig, at de unge vil bo tæt på byen, og at kun 8-10 procent må bo uden eget bad og toilet.

- Hvis man kan få en god, billig studiebolig, som ikke ligger i centrum, men f.eks. i Albertslund, så er det en god idé at tage den, også selv om det betyder, at man skal køre i s-tog til studierne. Når man har en bolig, kan man i fred og ro prøve at finde en bolig tættere på byen, hvis det er det, man ønsker, siger Ann Lehmann Erichsen.

De studerende må også afholde udgifter til deres studier, og i dag er det ikke nok at investere i bøger. Alle studier kræver en god computer, men også her kan der være mange penge at spare, hvis man går uden om de dyreste mærker.

- Der er helt sikkert nogen, der går rigtig meget op i, at deres computer og deres smartphone har det rigtige navn. Det er dyrt at være mærkevare-snob, og der findes masser af udmærkede computere og mobiltelefoner i den billige ende. Som studerende har man ikke råd til at være snob, men vi ved ikke, om de får de dyre mærkevarer fra forældrene. Nogle forældre overfører et fast beløb pr måned til deres voksne børn - f.eks. 1.000 kroner - andre optræder som sponsorer, der giver bøger, computere og smartphones. Der kan være forældre, der lader de unge selv bestemme mærket, og som synes, at der ikke er noget, der er for godt til deres barn, siger Ann Lehmann Erichsen.

Ni procent af de studerende har ingen anden indkomst end SU, mens langt hovedparten supplerer studiestøtten med jobs, opsparing, lån, legater og hjælp fra forældrene. Regeringen har bebudet en SU-reform, der bl.a. skal tilskynde de studerende til at gennemføre studierne hurtigere. Også i oppositionen er man klar til en omlægning.

- Vi vil gerne af med det ekstra studieår. Vi synes, det er en sjov anordning, at man kan få SU i seks år, selv om studiet kun er normeret til fem år. Man regner simpelthen med, at de bliver forsinket. De penge vil vi gerne omfordele og bruge andre steder i uddannelsessystemet. Vi mener også, at de studerende skal kunne tjene, hvad de vil i stedet for, at der er en beløbsgrænse for, hvor meget de må tjene på deres studiejobs. Samtidig skal der strammes op på kravene til studieaktivitet, så det sikres, at man passer sine ting og går til eksamen, hvis man skal have SU, siger uddannelsesordfører Mai Henriksen (K).