En måned efter den frygtelige ulykke, hvor en amerikansk mor blev slået ihjel, da hun reddede sin syvårige datter fra at blive torpederet af en flugtbilist, har gerningsmanden nu meldt sig selv til politiet.
Det skriver My Record Journal.
Manden, der onsdag dukkede op på politistationen, er den 21-årige årige Alex Checa. Han blev her anklaget for flygte fra sit ansvar med et dødsfald til følge, for at manipulere med eller fabrikere fysiske beviser, samt betjening af et motorkøretøj trods suspendering.
Tragedien skete i byen Meriden i Connecticut om aftenen den 7. oktober, da den 40-årige Dania Cegeno-Delrosario var ude med sin datter. Hun fik i sidste øjeblik øje på bilen, da den nærmede sig og nåede kun lige med nød og næppe at skubbe datteren Denisse af vejen, inden hun selv blev ramt af bilen, oplyser det lokale politi.
Men i stedet for at stoppe op og forsøge at redde moderens liv, valgte bilisten at stikke af i bilen.
Den lille pige fortalte dengang til The Record Journal, at hendes mor opdagede bilen og skubbede hende i sikkerhed. Den 40-årige mor blev bragt til hospitalet efter ulykken, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun døde på hospitalet.