- Jeg har kun primært et ønske -  og jeg synes, det vil være passende - at forfatteren står frem og står ved det, man skriver. Ellers har vi brugt alt for meget tid på det. Jeg betragter det som skønlitteratur og noget en person, har fundet på.

Hvorfor griner I ikke bare af det og anlægger lidt selvironisk distance?

- Det kunne man også godt, men jeg synes bogen laver små karaktermord på mennesker og den baserer sig på usandheder. Det, synes jeg, er usmageligt, og jeg forstår ikke at forlaget udgiver den på det grundlag.

- Men det har man frihed til at gøre. Jeg synes, det er skadeligt for vores parti. Men nu har alle haft lejlighed til at læse den, og medierne har haft lejlighed til at skrive om den. Så synes jeg ikke, man skal bruge mere tid på det.

- Det er jo utroligt, at man sidder her i et ministerium og slås med død, fattigdom og nødhjælpskatastrofer ude omkring i verden, stor ledighed i Danmark og udfordringer med at komme over krisen. Og hvad er det så Danmark snakker om? Sådan en bog, der er fyldt med løgn og latin.

Hvordan er det, at der er en af kammeraterne, der står bag det her?

- Hvis det er det, må vi sige. Men det gør da utrolig ondt. Det er jo partiskadelig virksomhed.