Han arbejder som få, trænger sig helt tæt på sine medarbejdere, og har et smittende væsen. Hans navn er John Dueholm, og han kan, hvis krisen forværres efter et nederlag til FCN, blive tvunget til at tage stilling til ledelsen i en fodboldklub, han først for nylig satte sig i spidsen for. Mød FC Københavns nye don, Don D
Mandag ringede FC Københavns pressechef, Christian Wolny, tilbage, efter at vi havde spurgt, om han kunne hjælpe med en kommentar fra Parkens bestyrelsesformand, John Dueholm. Vi kunne citere formanden for, at han havde fuld tillid til klubbens sportslige ledelse, fortalte Wolny, men andet ønskede han ikke at tilføje. Venligt nok. Han havde bare ikke mere at sige.
Siden ringede vi til ham nogle gange. Til Dueholm, altså. En hel del gange. På to forskellige numre, som andre kolleger før havde haft held til at fange ham på, men han svarede aldrig, så vi kontaktede igen Christian Wolny.
Ville John Dueholm medvirke i et portræt om sig selv, ville vi vide, for i en tid, da FC København sportsligt er under pres og helt uvant ligger sidst i Superligaen, var vi interesserede i at kende den mand, der på et tidspunkt kan komme til at skulle træffe nogle afgørende beslutninger.
Med Flemming Østergaard som bestyrelsesformand gennem otte år i klubbens mest fremgangsrige periode var der trods alt etableret en vis tradition for, at personen på den post nu og da (eller måske endda lidt oftere) udtalte sig til medierne.
Men igen vendte Wolny tilbage med et venligt, men kort svar fra formanden. Vi var velkomne til at skrive portrættet, men John Dueholm ønskede ikke at medvirke. Måske senere, når han havde siddet længere i sædet, var trængt dybere ind i hjertet af den virksomhed, han blev sat i spidsen af bestyrelsen for tilbage i april, men her og nu havde han ikke noget at sige.
Så her er det. Portrættet af manden, der i dag har siddet som formand i fire måneder og to dage. Det er ikke ret længe, når sommerferien har præget cirka halvdelen af perioden, men alligevel kender John Dueholm en hel del til selskabets medarbejdere.
Som noget af det første bad han samtlige nøglemedarbejdere udfærdige en rapport om dem selv og deres arbejdsopgaver – en ganske omfattende en, fortæller man – for sådan er det med John Dueholm.
Han vil helt tæt på den virksomhed, han er engageret i, og det siges om ham, at han er blandt de få erhvervsledere, der både evner at sætte sig ind i de finansielle og de tekniske dele af driften, fordi han er lynende hurtig til at sætte sig ind i nye emner og problemstillinger. Sådan var det i ISS, i Falck og senest i SAS, hvor han gennem 10 år bestred en række ledende poster og i sommeren 2012 sagde farvel som vicekoncerndirektør, efter han året forinden frivilligt var trådt et skridt ned fra posten som direktøren for det hele.
- John har et ekstraordinært niveau i engagement. Han sover uendeligt lidt og er i SAS kendt som en mand, der arbejder helt ekstremt meget og i et omfang, hvor ingen andre kan være med. Han er altid meget tæt på driften i det, han beskæftiger sig med, fortæller hans tidligere kollega i SAS, Flemming Jensen, der i dag bestrider John Dueholms tidligere stilling som koncerndirektør.
- Han er normalt utroligt god til at udfylde den rolle, han bliver sat i, han er enormt god som coach og til at stille krav, men samtidig overstyrer han ikke. Han er god til i fællesskab med sine medarbejdere at finde retningen, og så trækker han sig fra det, men der skal selvfølgelig leveres resultater, for det forventer man på dette niveau, siger Flemming Jensen.
Således også i Parken, hvor Hans Munk Nielsen selv var med til at udpege sin efterfølger, da han valgte at trække sig fra formandsposten i foråret, fordi han på sin vej mod de 67 år ønskede at trappe sin arbejdsbyrde ned.
Efter en turbulent periode i foråret 2011, hvor de to stor-aktionærer, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, viste deres handlekraft og smed den tredje storaktionærs medlem af bestyrelsen, LOs repræsentant Jørgen Lindegaard, ud af bestyrelsen og igangsatte et offentligt skænderi om dovenskab og forventninger til engagement, var det vigtigt at få en både samarbejdsdygtig, hårdtarbejdende og respektindgydende mand ind på formandsposten. De egenskaber så Hans Munk Nielsen i Dueholm.
- Han virker meget effektiv og er en medlevende mand, der engagerer sine omgivelser. Det mærker man i hans kommunikationsform. Man mærker, det er vigtigt, og det smitter, når han taler, siger Hans Munk Nielsen.
Hos SAS fik John Dueholm blandt piloterne ry for at være en hård nyser, fordi han stod stejlt i forhandlingerne, men alligevel er det svært at finde hårde kritikere af ham. Det skyldes dels en vindende personlighed, der gentagne gange omtales som sympatisk, når man taler med personer tæt på ham, og dels at man ved, hvad man får, når man har med ham at gøre, for ’skjulte dagsordener er ikke hans metier, og han accepterer heller ikke andre, der dyrker den slags’, som en tidligere underordnet siger om ham.
Eller som han selv har sagt det i et interview med Børsen, hvor han beskrev sit vigtigste krav til direktionerne i de virksomheder, han sidder i bestyrelsen for:
- Jeg kræver brutal ærlighed.
Med så forskellige aktiviteter som et badeland, en fitnesskæde, kontorlejemål, et koncertsted og en fodboldklub under Parkens paraply, får John Duelund brug for alle de evner, han har, til at afkode nye problematikker.
Og nå ja, allerede dengang havde han større energiudladninger end de fleste. I hvert fald, hvis man skal tro ham selv.
- Han har fortalt mig, at han kunne løbe fra dem alle sammen, fortæller Flemming Jensen og tilføjer:
- Og det tvivler jeg slet ikke på.