Big brother er lige om hjørnet.

Hver anden af os har en mobiltelefon nu.

B.T. prøvede systemet i mandags, den 1. maj, ved at følge ruten af antikapitalistiske demonstranter fra Nørreport til Fælledparken.

En simpel registrering kan fortælle, hvem med mobiltelefon, der var med på ruten og på hvilke tidspunkter.

Vi lånte en af de nyeste mobiltelefoner, hvor abonnenten kan se, hvilken mobilsender hans telefon har opsøgt, og hvor man altså af telefonselskabet bliver registreret på EDB.

Det skete på Tele Danmarks net, der anses for at være blandt landets bedste, dvs. med flest sendere.

Med få hundrede meters mellemrum meddelte telefonen senderskift. Politiet kan let få en udskrift af demonstranters vej på den måde.

Informationsmedarbejder i Tele Danmark, Max Stougaard: "Vi oplyser ikke, hvor mange mobilsendere, vi har i Danmark. Det kunne vore konkurrenter bruge. Men i Japan kan forældre da allerede nu med deres telefoner bruge mobil- senderne til at spore, hvor deres børn opholder sig."

Informationsmedarbejder Karen Schiødt Larsen, Sonofon: "Vi ønsker ikke at medvirke til afsløringer af vort sende-system. Det gør vi kun overfor f.eks. politiet."

Telestyrelsen er det offentliges kontrolinstans med bl.a. mobil-systemet. Her siger civilingeniør Ebbe Brigsted: "Der er 2,3 mio. mobilabonnenter i Danmark ifølge de nyeste oplysninger, jeg har. Det svarer til, at 43 ud af 100 danskere har en mobiltelefon.

Mobilselskaberne Tele Danmark, Sonofon, Mobilix og Telia skal som operatører stille teknisk udstyr til rådighed for myndighederne, så aflytning af mobilsamtaler teknisk er mulig. Det er et lovkrav.

I øjeblikket er det teknisk muligt at finde ud af, hvor en mobiltelefon er eller har været indenfor nogle hundrede meter, hvis der tales i den.

Hvis telefonen kun er i stand-by, bliver området noget større, fordi telefonen og senderne kun udveksler data med faste mellemrum.

Et nyt mobiltelefon-system er under udvikling, så abonnenter også kan bruge telefonen til at finde vej, fordi telefonen er sammenbygget med satellit-navigationssystemet GPS. Med sådan et apparat vil du kunne spørge din telefon og få vist vej til nærmeste restaurant f.eks. Men andre, herunder myndigheder, vil tilsvarende teknisk set også kunne søge dig."

Chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns Politi: "Mobiltelefoner er et vidunderligt efterforskningsmiddel. Men hver gang vi brænder et efterforskningsmiddel af, giver vi modstanderne en gave. Vi er nødt til at være tilknappede for at kunne være et hestehoved foran i sagerne.

Vi er ikke meget for at snakke om mobil-sporing. Men sporing af mobiltelefoner og samtaler er et relativt dagligt anvendt efterforskningsmiddel.

Vi har erfaring med argumentation for at få en domstolskendelse til efterforskning. Da vi er gode til at gennemgå sagerne selv, får vi ikke så mange afslag om aflytningskendelser.

Jo mere debat, der er om det, jo større er chancen for, at andre tager forholdregler mod efterforskningen."

Mobiltelefoner kunne jo også bruges til at afsløre f.eks. socialt bedrageri: At folk med deres telefon opholder sig meget om natten på adressser, hvor de ikke er tilmeldt folkeregistret..

"Det tror jeg ikke. Sagerne skal trods alt have en vis grovhed, før vi får en dommerkendelse," siger Per Larsen.

Så er der telefoner med taletidskort. De kan også spores, fordi I ved, hvilke numre der er solgt fra hvilke forretninger, og når kunderne oplyser navn og adresse af hensyn til garantien på telefonen, er de registreret.

"Det kunne man forestille sig ja. Man kan forestille sig meget," siger Per Larsen.

At en person med mobil-telefon kan spores på tid og sted overalt rummer også fælder. F.eks. kan man prøve at skaffe sig et falsk alibi ved at liste sin mobiltelefon i en anden persons lomme i en periode.

"Vi må acceptere vilkårene. Enhver ny teknologi giver muligheder og ulemper," siger chefkriminalinspektøren.