Irakiske myndigheder fik i sommeren 2004 en liste med navne på fanger, som havde fortalt en dansk delegation, at de var blevet torteret af irakisk politi. Ifølge Dagbladet Information kom listen fra det danske udenrigsministerium, og udleveringen af personoplysningerne strider imod de mest basale principper for fangetilsyn. Sådan lyder den juridiske vurdering.

- Det en meget bekymrende sag. Hvis fanger klager over mishandling under et tilsyn, er det helt fundamentalt, at man ikke eksponerer dem over for myndighederne i det land, der er ansvarlig for mishandlingen, siger Dorrit Ree Akselbo, jurist i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, til Information.

Det var ved et dansk tilsynsbesøg i Al Makil-fængslet i Basra den 23. juni 2004, at otte fanger klagede over mishandling. Som tidligere beskrevet i Information fremviste flere af fangerne objektive tegn på tortur i form af bl.a. ar og brændemærker.

Ingen af fangerne hørte under dansk ansvar, men alligevel anmodede Forsvarsministeriet 16. juli Udenrigsministeriet om at »tage oplysningerne om overgreb op over for de irakiske myndigheder«. Det fremgår af Informations aktindsigt i sagen.

Tre dage senere sendte Udenrigsministeriet en liste til den danske ambassadør i Bagdad med navnene på fangerne samt beskrivelser af deres anklager mod irakisk politi.

»I den anledning anmodes ambassaden om at oversætte listen og give den til irakerne med anmodning om at følge op på sagen,« skrev ministeriet.

Det danske tilsyn i fængslet havde også andre end danske deltagere. For en lokal dommer og fængselsinspektøren var der også. Det er i sig selv »stærkt problematisk«, mener juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul.

- Men hvis de danske myndigheder ligefrem sendte en liste til de irakiske myndigheder med navnene på de fanger, der har betroet sig til delegationen, er det helt galt. Med den viden, vi har om de irakiske myndigheders metoder, må vi sige, at fangerne er blevet udsat for stor fare, forklarer han til Information og understreger, at Udenrigsministeriet efterfølgende burde have undersøgt, om fangerne blev udsat for repressalier.

Udenrigsministeriet har over for Information afvist at svare på spørgsmål om sagen.

BNB