Knap en fjerdedel af alle danske 25-årige har ikke fuldført nogen anden uddannelse end folkeskolen. Størst er gruppen af unge, hvis forældre heller ikke læste videre efter de obligatoriske år på skolebænken. 39 procent af de 25-årige, hvis forældre ikke læste videre, har ikke fået anden uddannelse end folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Selvom der er tale om en ny undersøgelse, kalder børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) det for en »gammel nyhed«, da der er tale om en årelang tendens.

- Det er et svigt, at det stadig er sådan, at børn og unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har uddannelse eller hvis forældrene har anden etnisk baggrund, at de bliver hægtet alt for meget af i løbet af folkeskolen, siger Christine Antorini.

Hun understreger, at regeringen i sin kommende folkeskolereform vil lægge stor vægt på at få hjulpet de unge med den negative sociale arv i bagagen. Det bliver med et særligt fokus på at løfte fagligheden så tidligt som muligt i forhold til at kunne læse, skrive og regne, siger hun.

- Det er et kæmpestort problem, at den negative arv slår så stærkt igennem i Danmark, hvor vi ellers bryster os af at være et samfund, der giver lige muligheder gennem uddannelse. Derfor har det også en topprioritet hos regeringen, hvordan vi når i mål med, at 95 procent gennemfører en ungdomsuddannelse, siger Christine Antorini.

Konkret vil regeringen i løbet af efteråret blandt andet fremlægge sin bebudede flex-uddannelse, der skal individuelt tilpasses de unge, som har svært ved at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Desuden vil regeringen lave en såkaldt »praktikplads-pakke« til unge, der vil i gang med en erhvervsuddannelse, men hvor udsigten til en praktikplads er dårlig.

De mange unge, som ikke formår at færdiggøre andet end folkeskolen, kan også blive en dyr udgift for samfundet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse, kan koste op til 10 millioner kroner i tabt velstand.

- Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt, siger senioranalytiker hos AE, Mie Dalskov, og nævner også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært:

- Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og de, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Mie Dalskov.