Minister-skuffelse over kuldsejlet kvindekonference
Udenrigsminister Villy Søvndal og udviklingsminister Christian Friis Bach finder det fortvivlende, man ikke kan samles om en stærk international udmelding om kvinders rettigheder.
Udenrigsminister Villy Søvndal og udviklingsminister Christian Friis Bach finder det fortvivlende, man ikke kan samles om en stærk international udmelding om kvinders rettigheder.
Det hele endte med et sammenbrud under dette års samling i FNs Kvindekommission i New York. Det er første gang siden 2003, at det ikke har været muligt at vedtage et slutdokument. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) er dybt skuffede over det manglende resultat.
- Det er fortvivlende, at FN ikke kan samles om en stærk udmelding om kvinders rettigheder og muligheder. De kuldsejlede forhandlinger viser desværre, at der stadig er kræfter i det internationale samfund, der modarbejder kvinders rettigheder, siger de to ministre samstemmigt i en pressemeddelelse.
- Sammenbruddet er en trussel for det globale ligestillingsarbejde. Kvinder i udviklingslandenes landområder har brug for et stærkt rygstød fra det internationale samfund for at komme fri af undertrykkelse og fattigdom, lyder det videre.
Hovedtemaet for årets samling i FN var kvinder bosiddende på landet og deres økonomiske og sociale udvikling. Der var lagt op til vedtagelsen af et slutdokument om for eksempel mødredødelighed, AIDS-ramte kvinder og omskæring af piger og kvinder.
Dokumentet blev imidlertid ikke lavet på grund af modvillighed hos flere lande. Ikke desto mindre lover Villy Søvndal og Christian Friis Bach, at de vil fortsætte med at kæmpe for kvinder verden over.
- Kvinders rettigheder vil fortsat være en hovedprioritet for Danmark i den globale værdkamp. Vi fortsætter dialogen - også med de bagstræberiske lande - for at sikre kvinder samme muligheder som mænd her i verden, lyder det fra udenrigsministeren og udviklingsministeren.
Det var især den elementære ret til at bestemme over egen krop, som blev den helt centrale knast i forhandlingerne på konferencen.
FN-landene kunne således ikke blive enige om pigers og kvinders adgang til seksualundervisning, prævention, uddannet fødselshjælp og for eksempel abort.