Minister opfordrer Ishøj til at overholde loven
Minister opfordrer Ishøj til at overholde loven
Minister opfordrer Ishøj til at overholde loven
Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) opfordrer Ishøj Kommune til at overholde loven, når det gælder om at sikre indvandrere danskundervisning. Han siger, at han som minister ikke kan forhandle med kommunen, hvis den ikke har tænkt sig at overholde lovgivningen.
Ishøj Kommune har i strid med loven sat en række indvandrere på venteliste til danskundervisning, fordi kommunen ikke mener at have penge til at gennemføre kurserne. Både Ishøj og andre kommuner i Københavnsområdet er utilfredse med den måde, som penge til undervisningen bliver fordelt på mellem kommunerne.
Thorkild Simonsen mener, at kommunerne må forhandle internt i deres organisationer, og han tilføjer, at forhandlinger om en særlig pulje på 90 mio. kr. ikke kan foregå, så længe Ishøj ikke overholder loven.
- De elever skal selvfølgelig have undervisning i dansk, så må vi løse de økonomiske problemer senere, siger ministeren. /ritzau/