Der var ikke ret mange, der havde regnet med, at Manu Sareen skulle ende som minister, dengang han gik i folkeskolen.

Som mange andre børn med indvandrerbaggrund havde han svært ved at lære dansk og matematik, han havde svært ved at høre efter, og han tilbragte meget af tiden i et støttecenter eller et andet rum, så han ikke forstyrrede undervisningen.

- Jeg var selv en af dem, der havde en atombombe i røven. Jeg sad tit i støttecenteret eller i et rum inde ved siden. Mit problem var, at mine forældre ikke kunne dansk og derfor ikke kunne hjælpe mig med at lave lektier. De kom heller ikke til forældremøder. For jeg smed bare sedlerne med indkaldelserne væk, siger Manu Sareen.

Han har netop udgivet en bog til lærere med råd til hvordan man underviser børn med anden etnisk baggrund. Ligesom hans børnebøger har den en kvik titel: Hassan og Grete. Men bogen, som er skrevet sammen med jurist Jamilla Jaffer, retter sig mod et meget alvorligt problem: At mange unge med indvandrerbaggrund, især drenge, ryger ud på et sidespor i folkeskolen.

- Jeg havde selv svært ved at lære dansk og matematik, og mine forældre kunne ikke hjælpe mig. Jeg blev fulgt i skole en gang, og det var den første dag. Mine forældre kunne kun hjælpe mig med noget engelsk, men det fik jeg jo først brug for i de ældre klasser. Jeg var også ved at give op, og blev smidt ud af 2. g. på Rysensteen Gymnasium.

- Der var dog en lærer, der gjorde en forskel, som tog fat i mig, og sagde: Det går ikke, det der, Manu. Og jeg tror det var med til at hjælpe mig senere, så jeg kom på rette spor igen. Det hjalp også at mine forældre altid har knoklet. Hvis faren ligger på sofaen derhjemme, inspirerer det jo heller ikke sønnen til at give den en skalle. Og så hjalp det mig også at jeg fik en dansk kæreste fra et akademikermiljø. Det var min svigerfar der præsenterede mig for danske klassikere som f.eks. 'Fiskerne' af Hans Kirk. Og det åbnede en helt ny verden for mig, siger Manu Sareen.

Det er ikke blevet meget bedre siden Manu Sareen gik i skole for mere end 25 år siden. Tosprogede elever bliver på fire ud af fem skoler trukket ud af den almindelige undervisning for at modtage parallel undervisning i dansk som andetsprog, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ifølge folkeskolen.dk.

De tosprogede elever går glip af den almindelige klasseundervisning og får svært ved at følge klassekammeraternes faglige niveau. Og det får direkte negativ indflydelse på de tosprogedes generelle faglige kunnen, når de sendes ud af klassen for at modtage særundervisning, konkluderer rapporten.

- Det største problem er, at forældrene ikke tager aktivt del i børnenes skolearbejde. Hos danske forældre er der tradition for at man hjælper børn med lektier og følger med i skolens arbejde. Men det er der slet ikke hos forældre, der kommer fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan el. lign. De regner med, at de bare afleverer børnene i børnehaveklassen og så behøver de ikke at beskæftige sig mere med det.

- Samtidig har de ofte høje ambitioner på deres børns vegne, og drømmer om, at de skal blive læger og ingeniører. Det ambitions niveau gør livet endnu vanskeligere for de unge. Forældrene skal tage el i børnenes skolearbejde og sørge for at de ikke hænger på gaderne om aftenen. Nogle af de unge falder fra meget tidligt, og det er et kæmpe samfundsproblem, også økonomisk, siger Manu Sareen