BT har siden kunne beskrive, hvordan sygehusene i op til halvandet år overså klare advarsler om overmedicineringen samt, hvordan sygehusdirektøren på Odense Universitetshospital foreslog direktøren på sygehuset i Vejle, at hele sagen skulle holdes hemmelig for de stakkels, dødsyge patienter. 

Siden er det kommet frem, at endnu flere patienter er blevet overmedicineret i Odense, men det havde lægerne desværre glemt at fortælle.

- Jeg må konstatere, at det er forbilledlig journalistisk, som BT har leveret i den her sag, udtalte Nick Hækkerup på samrådet, mens de borgerlige sundhedsordførere undrede sig over, at omfanget af overmedicineringen kun er kommet frem, fordi pressen har boret i forløbet.