»Velkommen til 16.000 nye løntrykkere i Danmark«.

Sådan lyder overskriften på et debatindlæg fra Mattias Tesfaye, der blev bragt i Politiken 14. september. I indlægget beskriver SFs næstformand, hvordan lønnen vil blive presset ned, når de danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i 2013, skal ud og konkurrere om ledige stillinger med de lavtlønnede og ufaglærte.

Dagpengereformen er gift for det danske arbejdsmarked, blandt andet fordi vi ikke har en officiel mindsteløn, mener Tesfaye.

Det er dog ikke en bekymring, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) deler. I et svar til Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, skriver ministeren, at hun ikke er enig med Mattias Tesfaye i, at dagpenge reformen vil betyde løntrykkeri.

- Langt den største del af det danske arbejdsmarked er dækket af kollektive overenskomster, som jo netop fastsætter nogle generelle satser for mindsteløn, skriver Mette Frederiksen i sit svar til Ulla Tørnæs.

Mattias Tesfaye, som i sit indlæg roser beskæftigelsesministeren for at iværksætte tiltag til at hjælpe de ledige, har ingen kommentarer til ministerens svar.

Spørgsmål: Bekymrer det dig, at beskæftigelsesministeren ikke deler din frygt for løntrykkeri på det danske arbejdsmarked?

- Det har jeg ikke lyst til at kommentere, siger han.

I sit indlæg i Politiken skriver Mattias Tesfaye, at hvis initiativer som akutpakken viser sig at være nyttesløse, må der ny initiativer til for at hjælpe de dagpengeløse ledige. Alternativet er, at Danmark får en klasse af »working poor« - det vil sige mennesker, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, selv om de arbejder fuld tid.

- Når working poor ikke er udbredt i Danmark, skyldes det hemmeligheden bag vores uofficielle mindsteløn: Dagpengesystemet, skriver han.