NIGERIA: Mindst 20 mennesker meldes dræbt, efter ukendte gerningsmænd åbnede ild mod en moské i det nordlige Nigeria, mens de besøgende var ved at forlade bygningen. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge Reuters.
Angrebet fandt sted i en øde beliggende landsby i delstaten Kaduna.
Nigerias politi har bekræftet hændelsen, men har ikke oplyst noget om antallet af dræbte.
BNB
Del: