Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

I denne uge får du en opskrift fra Louise Dam, madblogger og -entusiast.

Opret abonnement på BT PLUS og få hele opskriften samt de andre i serien. Husk at 1. måneds abonnement er helt gratis.

Som abonnent får du hver uge adgang til ugens 'Min bedste opskrift', over 1.800 guider om sundhed, motion, privatøkonomi, rejser mv. og en lang række reportager og artikler fra avisen BT. Hver uge deler helt almindelige danskere deres yndlingsopskrifter med BT.


I denne uge får du en opskrift fra Louise Dam, madblogger og -entusiast. Opskriften denne uge er "Ovnbagt laks med tomatsalat".

Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

Hvem er du?
Louise Dam, 27 år og bor i Brønshøj. Jeg elsker at lave mad og at udfordre mig selv i madlavningen. Jeg lavede for fire år siden madbloggen www.louisesmadblog.dk. I begyndelsen var det et opskriftindeks for mig selv. Siden er min interesse for mad steget, og nu er det lige så meget en hobby at tage billeder af maden.

Hvor tit laver du mad?
Hver dag. Nogle gange kan jeg stå en hel weekend og eksperimentere. Det er meget forskelligt, hvad jeg laver. Men jeg prøver at holde det på et niveau, hvor alle kan være med.

Hvem har lært dig at lave mad?
Det har jeg nok selv. Jeg kommer ikke fra et hjem, hvor der er blevet lavet vildt meget mad. Derfor har jeg haft et behov for at vide, hvordan man laver forskellige retter fra bunden. Så har jeg fundet inspiration i kogebøger og forskellige madblogs.

Hvad skulle dit sidste måltid være?
Det skulle helt klart være sushi. Jeg elsker sushi og har et yndlingssted på Frederiksberg.

Hvad har du altid i dit køleskab?
Jeg har altid mozzarellaost eller fetaost og så noget frugt, så jeg kan lave en lækker salat.

Hvorfor har du valgt at lave laks?
Fordi jeg selv er helt vild med laks. Det er superlækkert, og opskriften med honning og mandler gør den sød, men også crunchy. Det er så nemt at lave, hvis man sørger for altid at have laks i fryseren til en søndag aften.

OPSKRIFT: OVNBAGT LAKS MED TOMATSALAT

 

Laks med honning og mandler:
1. Læg laksesiden i et ovnfast fad.
2. Hak mandlerne groft.
3. Fordel honning ovenpå lakseside.
4. Krydr med lidt salt oven på honningen og fordel til sidst de hakkede mandler ovenpå.
5. Bag laksen i ovnen ved 200 grader i cirka 15-20 minutter. Laksen er færdig, når kødet er blevet mere lyserødt end pink og det let falder fra hinanden i flager, når du rører ved det.


Tomatsalat med avocado og feta
1. Skær tomaterne i skiver og fordel dem i bunden af et fad eller på en stor tallerken i et lag.
2. Fjern skrællen fra avokadoerne og skær avokadoerne i tern. Fordel dem oven på tomatskiverne.
3. Skræl rødløget og hak det i fine tern. Fordel rødløget oven på tomat og avokado.
4. Fordel lidt olivenolie og citronsaft over hele salaten.
5. Smuldr til sidst fetaen over salaten og server den med det samme.