Der er penge på vej til de bedste skoleprojekter, som kan nedbringe de omfattende fraværsproblemer på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser, skriver Berlingske.

Tal viser, at nogle elever pjækker i mere end 20 skoledage om året i folkeskolen, og derfor skal en syv millioner kroner stor pengepose fra Børne- og Undervisningsministeriet nu hjælpe konkrete løsninger på vej på skoler, ungdomsuddannelser og i kommuner. Forskning viser, at det ulovlige fravær har stor indflydelse på elevernes sociale og faglige kompetencer og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, og tiltaget kommer, efter at ministeriet siden november har kørt fraværskampagnen »Det er bedst, når alle er her«, hvor komikere og en undervisningsminister i spandex har blæst til kamp mod pjæk i musik- og oplysningsvideoer.

Den økonomiske håndsrækning skal fordeles blandt idérige og genanvendelige projekter, som senere også kan udbredes som gode eksempler i resten af landet. Nu er spørgsmålet bare, hvordan pengene skal bruges.

Formand for KLs Børne- og Kulturudvalg peger på, at man som grundlag for projekterne skal stille sig et bestemt spørgsmål:

- Hvordan får vi gjort undervisningen så rasende spændende for de unge, at de slet ikke kan lade være med at møde op i skole og på ungdomsuddannelserne? Nogle skoler har lavet projekter med flere valgfag og tværfaglige projekter, som har gjort eleverne mere interesserede i de andre fag, siger Jane Findahl.

Det mener også Danske Skoleelever, hvor formand Vera Rosenbeck fremhæver, at man nogle steder har brugt ressourcer på samarbejde med virksomheder og haft mere valgfagsundervisning.

- Nogle steder har eleverne været med til at udvikle skolens IT-systemer, og der findes rigtig mange solstrålehistorier, hvor man har lavet projekter, der er gået ud over den traditionelle opfattelse af skoleundervisning, siger hun.

Skoleledernes formand, Anders Balle, peger på, at folkeskolerne kan fokusere på tiltag, der rusker op i elever fra ressourcesvage hjem. Netop den problematik er central for fraværsproblemerne, lyder det.

- Jeg har hørt om gode erfaringer med pædagogansatte, som kan bruge et par timer om morgenen på at opsøge de ældste elever, hvis de ikke kommer i skole, og det kunne være en idé, man kan arbejde videre med.

Han mener også, at skolerne kan bruge kræfter på individuelt at undersøge elevernes trivsel og årsager til fravær.

- Mange forældre sidder med børn, som har svært ved at være i klassefællesskabet, og det kan betyde meget for barnets lyst til at komme i skole. Derfor synes jeg med fordel, at man kunne bruge tid og penge på at tale med både børn, forældre, lærere og kammerater om, hvorfor nogle ikke kommer i skole, siger en enig formand for forældreforeningen Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte.

Projekter, som samtidig har fokus på at få flere elever gennem ungdomsuddannelserne, vil ifølge ministeriet være særligt interessante at støtte. Der er ansøgningsfrist for projekterne den 20. februar, og her vil man udvælge de mest konkrete og perspektivrige ideer.