Millionkrav mod kollegiepirater
Millionkrav mod kollegiepirater
Millionkrav mod kollegiepirater
Piratkopiering af computerprogrammer, film og musik hører til dagens uorden på flere danske kollegier. Det mener fire brancheorganisationer, som nu har forelagt fire kollegier ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et erstatningskrav på i alt 57 mio. kr. Det skriver bladet Computerworld.
- Vi har registreret, at der er kopieret kolossale datamængder på kollegierne. Fra disse mængder har vi skønsmæssigt beregnet værdien, og derfor er beløbet stadig kun et arbejdstal, siger Claus Duc, der er formand for Multimedieforeningen.
Syv kollegier i København er knyttet sammen af et kraftigt computernetværk, hvor de fleste beboere ifølge de fire brancheorganisationer kan hente store mængder af ulovligt kopieret software, musik og film på centrale servere.
Multiemedieforeningen overvejer ifølge bladets oplysninger sammen med softwarebranchen, Danske Videogram Distributører og pladebranchen snarest at indgive en politianmeldelse mod kollegiet, hvis de ikke øjeblikkeligt går i dialog med brancheforeningerne. Derudover er der også planer om civile retssager med enkelte beboere.
/ritzau/