Hverken Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet eller Told&Skat holder øje med deres aktiviteter.

De eneste der holder lidt øje er Bagmandspolitiet.

"Men vi griber kun ind over for Western Union, hvis der er konkrete tips eller mistanker. Og det sker nogle få gange om året," siger vicestatsadvokat Ulla Høg.

Pengeoverførselsbutikker som Western Union og Moneygram har ikke pligt til at indberette en eventuel mistanke om sorte penge til politiet.

De har heller ikke pligt til at skaffe navn og adresse på de kunder, der benytter deres tjenester.

De hører nemlig ikke ind under hvidvaskningsloven.

Og det betyder, at det i praksis er fuldstændig op til de enkelte butiksindehavere, om de vil indberette en mistanke til politiet eller ej.

"En virksomhed som Western Union hører ikke ind under hvidvaskningsloven. Men vi kigger på, om den eventuelt bør komme ind under loven," siger vicestatsadvokat Ulla Høg, der er leder af hvidvaske-sekretariatet i Bagmandspolitiet.

"Selv om bankerne er med i loven, er det ikke nogen garanti for, at de ikke oplever sorte penge," siger Ulla Høg.

At den type pengeoverførelseskæder ikke er med i loven, skyldes den eksplosive udvikling, de har gennemgået i de ti år, de har været i Danmark.

"Man kan ikke sige, at der er tale om et hul i loven. Det skyldes, at loven er fra 1993, og da var Western Union ikke så store i Danmark, som de er nu.

Men det er nok en af de ting, man bør kigge på, når loven skal laves om," siger Kirsten Mandrup, der er international rådgiver i Finanstilsynet (styrelse der fører tilsyn med de finansielle virksomheder red.).

Ingen holder øje

Som det er nu, er der faktisk ikke rigtig nogen, der holder øje med virksomheder, som Western union og Moneygram.

Finanstilsynet holder ikke øje med dem, Told- og Skat gør heller ikke, og ifølge prokurist Winnie Jacobsen fra Nationalbanken får de heller ikke indberetninger fra Western Union om, hvor mange penge de sender ud af landet. Bagmandspolitiet griber naturligvis ind, hvis de har konkrete mistanker om ulovligheder i f.eks. Western Union.

Ulla Høg sidder i det såkaldte Brydensholt-udvalg, hvor de bl.a. kigger på, hvordan en ny hvidvasknings-lov kan laves bedre.

"Men i øjeblikket afventer vi et EU-direktiv på området, som først er klar i løbet af det tidlige efterår.

Derefter vil vi forsøge at indrette vores lov efter det direktiv. Og der kan det bl.a. blive aktuelt at kigge på Western Union," siger Ulla Høg.

Da der er tale om et såkaldt minimumsdirektiv, kan Danmark godt vælge at lave en skrappere lov end EU-direktivet.

Det franske formandsskab har sat hvidvaskning på dagordenen, så det er ret sikkert, at der kommer et nyt direktiv i løbet af efterået. Her vil fokus specielt være på erhverv som advokater, revisorer og ejendomsmæglere.

Og formentlig først engang i efteråret 2001 vil der komme et nyt dansk lovforslag om hvidvaskning.