Millionbøde til A.P. Møller
Millionbøde til A.P. Møller
Millionbøde til A.P. Møller
A.P. Møller fik i dag en bøde på 836.000 euro (6,2 mio. kr.) af EU-Kommissionen for i starten af 90erne at have indgået en ulovlig aftale med en række europæiske og asiatiske container-rederier om ikke at yde rabat på deres offentliggjorte priser på fragt mellem Fjernøsten og Europa.
Bøden til A.P. Møller ligger i den høje ende af skalaen blandt de i alt 15 bøder, der foruden Danmark rammer rederier i blandt andet Tyskland, Japan, Hong Kong, Storbritannien, Taiwan og Korea.
Informationschef hos A.P. Møller, Jette Clausen, siger til Ritzau, at hun er overrasket over, at "EU-kommissionen tager en sådan bagatelagtig sag op" og siger, at bøderne er urimelige.
/ritzau/