1) Sæt dig nogle mål. Vær fuldt bevidst om, hvem du er og hvad du kan, og læg en plan for, hvordan du når dine mål.
2) Indsats er lig med afkast. Sørg derfor for at finde og tænde det drive, der gør, at du er klar til at yde en ekstra indsats.
3) Tid er en af de vigtigste faktorer, hvis du gerne vil være succesfuld og rig. Ingen bliver verdensmester på en uge, så find viljestyrke til at holde kursen eller juster den undervejs, hvis det er nødvendigt.4) Med knofedt kommer resultater, og nogle gange må du gøre noget, du ikke brænder for, hvis du vil nå dit langsigtede mål.
5) Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran. Gør en forskel, så omverdenen kan mærke det, og sæt fodaftryk - også selvom dit ansvarsområde kun er på størrelse med et frimærke.
6) Vær parat til at betale prisen for at være ambitiøs - og bevar sulten efter at kravle op på nye bjergtinder.
7) Skub dine egne grænser - du kan altid overkomme lidt mere, end du tror. Læs en ekstra avis og mød en halv time tidligere, så er du allerede på forkant med kollegaerne.
8) Du vinder ikke i lotto uden at købe en lotteriseddel. Så vær klar til at tage chancer, men undersøg og gennemtænk altid sandsynligheden for succes.
9) Sørg for at trække dig ud, inden et tab bliver for stort, eller indløs gevinsten, når dit mål er nået. Og invester aldrig mere, end du har råd til at miste.
10) Husk at fejre det, når du står med trofæet, hvad enten det er en fodboldpokal, drømmejobbet eller en ny kunde i butikken. Men hvil ikke for længe på laurbærrene, der er altid et nyt trofæ at jage.
Kilde: Lars-Christian Brask
