Normalt er budgetter og lønninger tys-tys i formel 1, men for nylig "lækkede" sportens magtfulde bagmand, Bernie Ecclestone, en række eksakte tal.

Bernie vil på børsen, og den ventede, givtige børs-introduktion af Ecclestones formel 1-forretning bakkes op af forretnings-magasinet Eurobusiness (ejer: Bernie Ecclestone), der i en stor Grand Prix-special afslørede alle teams' budgetter.

Ferrari, der selv står for både bil og motor, spenderer i år 1.920 mio. kroner på at vinde kører-VM for første gang siden 1979.

McLaren, der får deres motorer "gratis" fra Mercedes, ligger lige i slipstrømmen på "Den Stejlende Hingst" - hvis Mercedes' motor-budget regnes med, bruger McLaren i år 1.800 mio. kroner på at lade Mika Hakkinen og David Coulthard køre 17 grand prix'er.

I den anden ende af formel 1 - både når det gælder resultater og budgetter - må det lille, italienske Minardi-team nøjes med at spendere sølle 440 mio. på Marc Genes og Gaston Mazzacanes biler. Og som sportens mindste team uden fabriks-opbakning, må Minardi endda bruge en stor del af budgettet på at købe Fords udtjente Cosworth-motorer.

En moderne formel 1-racer består af omkring 12.500 komponenter, der hovedsagelig fremstilles "in-house" af hvert enkelt team. Den omfattende egenproduktion betyder, at teams som Ferrari og McLaren har 400-500 personer ansat i deres formel 1-afdelinger, og lønninger æder derfor en stor del af budgettet. Nye komponenter udvikles konstant, og afprøves i private tests - de store hold har separate test-teams, der mellem alle grand prix'er kører to-tre dage med bilerne for at forbedre omgangstider og pålidelighed, og alene en sæsons testprogram kan løbe op i 20 mio. kroner.

Gearkassen, en computerstyret, semi-automatisk sag med syv gear, er en af de mest kostbare komponenter i en formel 1-racer. Hver gearkasse koster omkring en million kroner, og der bruges i gennemsnit en pr. grand prix.

I en sport, hvor omgangstiderne måles i tusindedele af sekunder, er det bogstaveligt talt de berømte små marginaler, der er afgørende. De største teams arbejder derfor dag og nat i egne vind-tunneler for at optimere aerodynamikken, og finder man bare 0,5 procents forbedring, regnes det som et gennembrud.

Selvom salg af TV-rettigheder og merchandise er blevet vigtige indtægtskilder for alle formel 1-teams, er det stadig sponsorerne, der betaler hovedparten af formel 1-gildet. Som den største TV-begivenhed i verden - kun overgået hvert fjerde år af fodbold-VM og sommer-OL - er formel 1-sponsorerne sikret massiv dækning, og specielt cigaret-firmaerne betaler enorme beløb for at få deres navne på formel 1-bilerne og alverdens TV-skærme.

Det anslås at Marlboro, West, Lucky Strike og co. i år pumper fem milliarder ind i sporten.

Sponsorerne er ofte også med til at betale kørernes lønninger, og Marlboro står for eksempel for en stor del af de 240 mio. kroner, Michael Schumacher får i årsløn fra Ferrari. Men selvfølgelig kan verdens bedste racerkører ikke nøjes med en løn på omkring en kvart milliard.

Private sponsor-aftaler og salg af personlig merchandise (Michael Schumacher Collection består af over hundrede forskellige artikler fra Schummi-solbriller til Schummi-salami) sikrer "Skomageren" en årsindtægt på cirka 640 mio. kroner.

Se også:

Kører-lønninger 2000

Team-budgetter 2000