Enhver forælders mareridt blev til virkelighed for Mikala Lousdal Liemann, da hun den 11. september sidste år modtog den frygtelige besked: Din datter er blevet dræbt.

Knap et år er gået, siden den dengang 22-årige Rebekka Tine Lousdal Meyer mistede livet i en voldsom trafikulykke i Brisbane i Australien, hvor den unge kvinde studerede på University of Queensland.

Men sårene hos de efterladte er ikke helet - langt fra endda. Gennem det seneste år har familien løbende modtaget nyt om efterforskningen af ulykken, og i den seneste uge har Mikala Liemann, Rebekkas bonusfar, Michael, og hendes søster Tania været i Australien for at følge en såkaldt inquest - en retslig undersøgelse, der bl.a. havde til formål at slå fast, hvad der reelt skete den torsdag morgen, da Rebekka blev dræbt på sin cykeltur til universitetet.

»Hvis der har været en mikroskopisk sårheling i yderkanten af sådan et sår, så er det i hvert fald revet af nu,« siger Mikala Liemann til BT efter den sidste høring i sagen.

»I princippet er det lige så slemt i dag som for et år siden. De her måneder, hvor vi har skrevet med de australske myndigheder, har fået det hele frem igen. Men jeg tror ikke, at man under nogen omstændigheder kan hele, når man har mistet sin datter. Man kan måske lære at leve med det, « siger hun.

Læs også:

Forinden den retslige undersøgelse havde politiet - på baggrund af vidneforklaringer - opbygget to teorier om, hvad der skete, da Rebekka blev dræbt. Fakta for dem begge er, at Rebekka Meyer om morgenen den 11. september 2014 cyklede på Stanley Street i South Brisbane, da der blev rødt i et lyskryds.

I den ene teori stopper Rebekka Meyer op, men bliver efterfølgende påkørt bagfra af en større lastbil, der først er ankommet til lyskurven efter cyklisten. I den anden kører den danske kvinde uden om nogle biler og op foran lastbilen, som holder der i forvejen. Da der bliver grønt igen, bliver hun kørt ned.

Og især sidstnævnte teori har været uforståelig for Mikala Liemann.

»Alle spørgsmålene omkring omstændighederne har kværnet rundt i hovedet på os det år, der næsten er gået, siden hun døde. Det handler om hendes eftermæle. De skal ikke kunne sige, at hun ville være sådan et fjols at køre ud foran en stor lastbil.«

»Sådan som vi kender Rebekka, som jo var vant til at cykle rundt i København, kunne vi ikke genkende enkelte af de vidneudsagn, vi fik tilsendt fra Australien. Selvfølgelig ville hun ikke sno sig uden om nogle biler for at placere sig foran en kæmpestor, langsnudet lastbil med dobbelt-trailer,« siger hun.

Læs også:

I retten har otte vidner støttet den teori, der fritager Rebekka Meyer for skyld. To kollegaer til lastbilchaufføren, Jody Jeffery, mente i første omgang at den 22-årige dansker var kørt udenom og placeret sig foran.

De måtte imidlertid begge erkende i retten, at ingen af dem rent faktisk havde set Rebekka komme bagfra og køre op langs lastbilen.

Yderligere kom det frem, at det eneste udsyn, de havde haft til selve ulykken, var gennem spejlene i deres egne biler, der holdt i kø 90 meter fra ulykkesstedet.

»Jeg synes, min datter er blevet renset, men trods det, så er der jo ikke noget godt i det her overhovedet,« konstaterer Mikala Liemann.

Der vil dog gå flere måneder, før dommeren kommer med sin endelige rapport om sagen. Sikkert er det imidlertid, at Jody Jeffery ikke kan blive straffet, da der ikke findes nogen konkrete beviser i sagen - kun vidneudsagn.

Læs også:

Tilbage står familien med lidt flere svar - men også en oplevelse, der har gjort ondt helt ind i sjælen.

»Det har været ekstremt hårdt, og især de to første dage, hvor ulykken blev gennemgået i detaljer, var benhårde. Det var virkelig ikke sjovt, så det var en lettelse, da vi fik at vide, at dag tre ville blive kedelig,« siger Mikala Liemann.

Hendes håb er, at sårene langsomt kan få lov til at hele, nu hvor den retslige undersøgelse og de deraf konstante påmindelser om datterens død er overstået.

»Det, der er øvelsen, er, at man kan få puttet det hen i nogle skuffer, og man kan komme så langt, at man selv kan bestemme, hvornår skufferne lukkes op. I lang tid har det været sådan, at bare der blev sagt ‘Australien’ eller ‘lastbil’, så brusede det hele frem igen. Men den del bliver bedre, når man selv kan styre, hvornår man er i Rebekka-land, og hvem man vil være sammen med om det,« siger moderen.

Læs også:

Men uanset hvor meget såret heler, så ændrer det ikke ved tragedien, der betød, at Rebekka mistede livet i en alt for ung alder.

»Hun var min datter. Hun var ung, smuk, lige gået i gang med sit voksne liv, hvor hun læste på universitetet og havde fundet den mand, hun ville følges med. Det er så brutalt, at sådan et liv stopper så pludseligt. Hun var alt det, som en datter og en søster skal være,« siger Mikala Liemann.