Der var lagt op til den helt store fest på Brøndby Stadion, hvor Silkeborg er gæster i en kamp, der skal markere Brøndbys 50 års jubilæum.
Et fyldt stadion med statsminister Helle Thorning-Schmidt blandt tilskuerne måtte dog vente i lang tid med at komme i gang med anden halvleg. I pausen af kampen, hvor stillingen i øvrigt stod 0-0, gik banelyset nemlig ud. Først efter omkring 40 minutters forsinkelse kom banelyset tilbage, og anden halvleg blev fløjtet i gang - til stor glæde for de mange tilskuere.
Kun seks minutter inde i anden halvleg blev kampen dog afbrudt igen - denne gang af et kæmpe røgslør, som havde lagt sig over hele banen, fordi hjemmeholdets fans brændte en masse romerlys af. Denne gang varede afbrydelsen dog kun tre minutter.
Du kan her se billeder fra Brøndby Stadion.
