I midten af 90erne solgte forfatteren Michael Larsen bøger, som ellers kun Peter Høeg gjorde.

Især krimierne ’Uden sikker viden’ og ’Slangen i Sydney’ hittede og gjorde Larsen til et internationalt navn på Høeg-niveau. De gjorde, at Larsen i dag er en af de mest oversatte danske forfattere.

Michael Larsen har skrevet lige siden. Men opnåede aldrig igen en tilsvarende kommerciel succes.

Står det til Larsens forlag og de foreløbig femstjernede anmeldelser af den aktuelle ’Mordet på øen’, kan historien komme til at gentage sig. Få dage efter den udkom er den trykt i andet oplag.

Men selvom det tegner lyst, fastholder den 53-årige forfatter et ydmygt perspektiv. Tvunget af omstændighederne.

»Der er andre oplagstal i dag end dengang i 90erne. I dag har vi helt exceptionelt en Jussi Adler-Olsen, der bliver trykt i et førsteoplag på 125.000,« siger Michael Larsen, som BT møder op til BogForum, hvor han optræder i dag (lørdag, red.).

Litterær kvalitet

»En udvikling, mange frygtede, er i dag en realitet. Der er nogle enkelte få, der sælger mere, end de burde. Og så er der nogle, der slet ikke sælger, men som burde ud fra en vurdering af almindelig litterær kvalitet.«

Burde?

»Ingen danske bøger er 125.000 gange mere værd end andre. Det er en populistisk tendens, hvor alle render efter nogle få - sådan som man ser overalt i underholdningsbranchen,« siger Larsen og tilføjer:

»Men man er jo nødt til at være nøgtern. Det nytter ikke at tude, for sådan er vilkårene. Det er ikke os, der bestemmer markedsmekanismerne,« siger han med et verbalt skuldertræk.

Thrilleren ’Mordet på øen’ foregår på Larsens hjemmebane på Ærø, hvor han har boet med sin familie de seneste ni år. Han er blevet ærøbo med hud og hår, især på grund af den særegne natur. Har endda skrevet og illustreret et par bøger om øen.

Den nye bog, der til dels foregår i et Twin Peaks-lignende miljø, henter lige så meget inspiration i moderne tv som ’True Detective’ og DR-serier som ’Forbrydelsen’ som i lokalsamfundet. Som ikke nødvendigvis har taget den nye roman til sig med harpemusik og englekor.

Fyens Amtsavis har ligefrem taget afstand fra bogen i en leder. Romanens chef for lokalredaktionen er ikke videre sympatisk.

Turistkatalog

»Du kan ikke skrive en roman som et turistkatalog. Jeg har prøvet at forklare, at jeg ikke kunne opfinde en fiktiv avis på øen, når alt andet, geografi o. lign., er beskrevet realistisk. Men jeg påstår jo ikke, at personerne er realistiske.

Det er sjovt, for på en måde har det fænomen, at forfattere skriver bøger med udgangspunkt i et lokalsamfund og skaber vrede, altid eksisteret.

Jeg holder foredrag om forfatteren Henrik Pontoppidan, der var udsat for noget lignende, da han udsendte en hjemstavnsfortælling. Det kan ikke undgås i et så snævert miljø. Alle gætter på, hvem der mon er hvem.«