MGP-sagerinde slipper med skrækken
Torsdag blev deltagerne til årets ti danske Melodi Grand Prix sange afsløret.
Torsdag blev deltagerne til årets ti danske Melodi Grand Prix sange afsløret.
Hvordan sangene lyder må først offentliggøres den 14 januar. Men nu viser det sig, at en af sangene har været tilgængelig på nettet igennem længere tid, og det betyder normalt diskvalificering.
Alligevel får det ingen konsekvenser, skriver pol.dk.
Sangen, der hedder 'Nowhere' og synges af sangerinden Valen:Tine, får nemlig lov at være med den 21. januar i Gigantium i Aalborg, siger DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme til netavisen.
Begrundelsen er, at sangskriverne ikke har brudt European Broadcasting Unions (EBU), regler. Det er dem, der står for det Internationale Melodi Grand Prix, også kaldt Eurovision.
-Vi har nærlæst EBU's regler og er kommet frem til, at de ikke har overtrådt nogle regler, siger Jan Lagermand Lundme til pol.dk, som fortæller, at folkene bag sangen ikke har lagt den ud på nettet. Sangen er blevet sendt ud internt i musikbranchen til for eksempel producere, og det er herfra, den er endt på internettet.
-Det er uforskyldt, for det er ikke opretshavernes skyld, at sangen er endt på internettet. Det er en amerikansk producer, der har downloadet sangen og lagt det ud på det her mog.com, siger Jan Lagermand Lundme til pol.dk.
-Så ud fra de oplysninger vi har nu, ville det simpelthen ikke være rimeligt, hvis de blev diskvalificerede.
LÆS OGSÅ:
SE OGSÅ:
Ifølge bt.dks kilder har sangen ligget på nettet de sidste tre måneder. Men den er nu fjernet.
LÆS OGSÅ: