Mette Tranborg var i høj grad forklaringen på, at rumænernes verdensstjerne Cristina Neagu – ifølge mange verdens bedste håndboldspiller – slet ikke fik sat sit aftryk på duellen om en EM-semifinaleplads.
Den 20-årige danske højre back var som en anden bokser klar fra første fløjt til at uddele læsterlige klø til Neagu. Mette Tranborg fik dog også selv en på kassen, hvilket en bule over det ene øjenbryn var et tydeligt bevis på.
»Det var vist en hånd, der lige blev ført igennem i et skud eller noget,” konstaterede danskeren om sin ’skade’ med et smil og et skuldertræk efter kampen, mens hun samtidig forklarede, at aggressiviteten mod Neagu var en vigtig del af den danske taktisk.«
»Vi havde aftalt, at vi skulle være helt vildt hårde ved hende, så hun netop blev lidt irriteret, og det synes jeg egentlig, vi lykkedes ret godt med. Også selvom der også var perioder, hvor hun får snydt mig og får lavet nogle gode ting. Men jeg synes egentlig, vi får holdt hende godt i snor,« siger aarhusianske Mette Tranborg.
Den udmelding falder i kategorien jysk beskedenhed, når man ser Cristina Neagus statistik, der siger tre mål på 13 skud. Tranborg ville dog ikke tage æren alene, men delte ud af roserne til holdkammeraterne.
»Jeg synes, at vores forsvar står rigtig godt, og så står Sandra fuldstændig fantastisk inde bagved, når de så kommer igennem. De har det virkelig svært mod vores forsvar, og det betyder, de slider virkelig meget for det, og det koster dem,«” lyder analysen fra Tranborg,