Mette Jokumsen matchvinder i dansk 3-1 sejr
Mette Jokumsen matchvinder i dansk 3-1 sejr
Mette Jokumsen matchvinder i dansk 3-1 sejr
På tre mål af Mette Jokumsen konsoliderede Danmarks kvindelandshold i fodbold i aften andenpladsen i sin EM-kvalifikationsgruppe med en 3-1 over bundproppen Finland på Odense Stadion, hvor alle målene faldt i første halvleg.
Efter kun at have tegnet sig for to pletskud i sine foregående 10 landskampe indledte den 23-årige HEI'er scoringen allerede i det første minut og øgede i 20. minut til 2-0. Finland fik reduceret i 36. minut på riposten efter et frispark overliggeren, men fire minutter senere slog Mette Jokumsen til endnu engang.
Den danske dominans var i første halvleg så udtalt og udmøntede sig i så mange chancer, at en bedre udnyttelse af tilbuddene ville være resulteret i en føring på 6-1 eller 7-1. Derimod blev anden halvleg en tam affære, hvor der ikke skete ret meget.
Kampen var Danmarks tredje på hjemmebane, så der nu resterer tre udekampe, hvoraf den første er mod Jugoslavien den 24. maj.
/ritzau/