Mette Jacobsen: Uden medicin gik det ikke
HELSINKI: Uden lægevidenskabens hjælp ville dansk svømnings største profil, Mette Jacobsen, næppe have brilleret under det igangværende EM, hvor hun i dag er tårnhøj favorit til guldet i 200 meter butterfly.
HELSINKI: Uden lægevidenskabens hjælp ville dansk svømnings største profil, Mette Jacobsen, næppe have brilleret under det igangværende EM, hvor hun i dag er tårnhøj favorit til guldet i 200 meter butterfly.
Således var den 27-årige nakskovit tæt på at indstille karrieren efter EM 93. Ingen - og slet ikke hende selv - kunne nemlig forstå, at hun dengang vendte hjem uden medaljer.
Men så kom lægen Allan Bundgaard på banen.
Den dengang 44-årige lungespecialist fandt ud af, at Mette Jacobsen led af anstrengelses-astma.
Og så kan det ellers nok være, at hun fik gang i svømningen igen:
Allan Bundgaard satte hende på en skrap, dopingfri medicin-kur, hvorefter rekorderne atter begyndte at flyde i en lind strøm.
"Det var Mette selv, der tog kontakt med mig," husker Allan Bundgaard, og tilføjer:
"Jeg faldt pladask for den kække pige, der er et ualmindeligt behageligt menneske at arbejde sammen med. Jeg tror aldrig, jeg har hørt hende tale ondt om andre.
Og siden har jeg brugt adskillige ferier på at følge hende i konkurrencer verden rundt".
Penge har han imidlertid ikke tjent på sagen.
"Nej, faktisk har jeg kun fået rejserne betalt," røber han.
Ingen i hele verden kender årsagerne bag sygdommen astma.
"Men man kan da sagtens forestille sig, at mange svømmere rammes, fordi de befinder sig i uventillerede rum med masser af klor-dufte. I den forbindelse burde man ofre nogle penge på forskning," mener Allan Bundgaard, der i samme åndedrag skyder med skarpt mod medicinal-fabrikanterne:
"Set fra min synsvinkel er deres råd ikke altid optimale. Til diverse konferencer verden over indbyder de hellere specialister, der anbefaler dyrt inhalations-medicin, end os andre, der foretrækker at give patienterne de langt billigere tabletter. På årsbasis kunne det danske samfund spare op mod 300 mio. kroner".
Mettes medicin-forbrug
Mette Jacobsen har siden hun i 1993 fik konstateret anstrengelses-astma haft et nært samarbejde med lægen Allan Bundgaard, der betragtes som en af verdens dygtigste lungespecialister.
Men hvilken medicin er det egentlig han "propper" i hende? B.T. har søgt svaret - og fået det:
Teofyllin (et koffein-lignende stof som har været tilgængeligt på markedet de seneste 100 år).
Daglig dosis: 300-400 milligram i 1-2 tabletter
Inhalations-binyrebark (befinder sig ikke længere på doping-listen)
Daglig dosis: 0,5-1,0 milligram i inhalations-form.
Beta-2-agonister (stoffet er på på IOC's dopingliste. Det er tilladt at inhalere det, men forbudt at indtage i tabletform, idet effekten - når det indtages i meget store doser - kan minde om det mandlige kønshormon).
Daglig dosis: inhalation af 0,4 milligram. Under konkurrence øges mængden til 2,5 milligram.
Atropin (bruges kun under konkurrence, idet effekten er minimal, hvis man tager det i for lang tid).
Daglig dosis: 1/2 milligram tre gange om dagen i inhallations-form.
Før hver konkurrence afleverer Mette Jacobsen et såkaldt doping-certifikat til arrangørerne.
Kun beta-2-agonisterne er hun forpligtet til at fortælle om.
Men for at der ikke skal herske tvivl om, hvad det egentlig er hun tager af præparater, hvis doping-kontrollen pludselig beder hende afgive en officiel urinprøve, har hun på Allan Bundgaards opfordring valgt at opgive samtlige detaljer.