Socialdemokraternes formand ­kæmper med at få ­medlemmernes forventninger og den politiske ­virkelighed til at mødes.

En kontroversiel gruppeformand. Stramme forlig på flygtninge-og udlændingeområdet med regeringen. Og medlemmer, der melder sig ud i protest over begge dele.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen kan under folkemødet på Bornholm fejre 1 års jubilæum som S-formand. Medlemmernes forventninger til hende var fra begyndelsen tårnhøje, men efter det første år begynder skuffelsen at melde sig: Hvorfor sætter hun ikke Henrik Sass Larsen på plads? Hvorfor lægger hun ikke afstand til regeringen og bakker fagbevægelsen op? Og hvorfor er det ikke Socialdemokraterne, der oplever samme fremgang i meningsmålingerne som Uffe Elbæk og Alternativet?.

Fakta er, at Socialdemokraterne stort set ligger på samme niveau i meningsmålingerne som ved valget i 2015. At flest danskere gennem hele året har foretrukket hende som statsminister frem for Lars Løkke Rasmussen (V). Men kun tre pct. af de socialdemokratiske vælgere mener ifølge en helt ny måling fra Gallup, at Henrik Sass Larsen er den socialdemokrat, der er bedst til at tegne sit parti.

Men Mette Frederiksen vil ikke forholde sig til kritikken af Henrik Sass Larsen, selvom han har været stærkt medvirkende til, at en række medlemmer har forladt partiet. Først kaldte han Alternativet et ’bluffnummer’, så forsøgte han i flere medlemmers øjne at gradbøje ’humanisme’, og sidst, men ikke mindst, har han udtalt sig positivt om Uber, som udfordrer hele transportsektoren i 3F, der betragter Uber som piratkørsel. Først meldte formanden for transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, sig ud af Socialdemokraterne i protest, og siden er mange fulgt efter.

Men Mette Frederiksen fortryder ikke, at hun ikke har sat Henrik Sass Larsen på plads offentligt.

»Henrik er vores gruppeformand, og derfor deltager han i den offentlige debat. Han udtrykker sig på én måde, og jeg udtrykker mig på en anden. Jeg går ikke og uddeler karakterer for, hvad andre socialdemokrater siger,« siger Mette Frederiksen.

Formandstid præget af kriser

Hendes første år som formand har været præget af flygtningekrisen, der eksploderede i september 2015. Her har hun langt hen ad vejen lavet aftaler om hårde stramninger på flygtninge- og udlændingepolitikken med regeringen. Stramninger, der også har været svære at forstå for flere medlemmer og dermed også udfordrer hende.

»Jamen, jeg er interesseret i et folketing, der er i stand til at samarbejde. Vi er forskellige partier, men når et samfund er i krise, vil de ansvarlige partier finde sammen i fælles løsninger. Det er enormt vigtigt, at vi ikke er i hængekøjen, men sidder med ved forhandlingsbordet.«

Men det er blevet sværere at se forskel på jer og regeringen?

»Jeg har grundlæggende tillid til, at folk godt ved, hvad Socialdemokraterne er. Jeg har været i gang i et år, og som tiden går, vil man også mere og mere få at se, hvad det socialdemokratiske projekt er. Min sociale indignation er fuldstændig intakt, men der har været en flygtningekrise, vi har skullet håndtere. Jeg har meldt ud, hvor jeg står på udlændingeområdet, og det betyder, at nogle konstaterer, at de så ikke længere kan være med i partiet. Det er jeg selvfølgelig enormt ærgerlig over, men det får mig ikke til at ændre udlændingepolitikken.«

Og imens kan dine medlemmer se på, at Uffe Elbæk og Alternativet stormer frem?

»Men det er ikke min rolle at snakke uden at skabe resultater. Jeg er socialdemokrat. Vi er et statsministerparti og et borgmesterparti, og det man skal kende os på, er vores evne til at skabe resultater. Vi er ikke et venstrefløjsparti, men vi ligger til venstre for midten.«

Vil måles på resultaterne

Gør det slet ikke indtryk på dig, at mange savner at se en selvstændig profil fra jer?

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så går den kritik i selvsving. Vi har kæmpet mod omprioriteringsbidraget, fordi vi synes, det er en forkert måde at føre økonomisk politik på. Det er lykkedes for os at få forhandlet det ud.«

»Vi har kæmpet imod regeringens ønske om, at HF ikke længere skulle give adgang til de videregående uddannelser, fordi jeg ikke vil acceptere, at arbejderklassens unge ikke skal lykkes med at få en uddannelse. Det er lykkedes.«

»Vi har sikret, at almindelige mennesker kan blive ved med at bo i vores byer, da vi forhandlede planloven. Det er resultaterne, vi skal måles på.«

Så det gør ikke indtryk?

»Jeg lytter gerne til kritik, men Socialdemokraterne har aldrig været et fløjparti, der har stået og råbt imod skiftende borgerlige regeringer. Socialdemokraterne har været ved forhandlingsbordet, og vi er altid blevet kaldt højreorienterede. Det blev Anker også. Han blev kaldt klasseforræder, men det er ikke sådan, vi opfatter Anker i dag.«

Hvordan vægter du jeres værdier som socialdemokratisk formand her i 2016?

»Det ubetinget vigtigste er at kæmpe mod ulighed og uretfærdighed. Det er bare blevet meget mere komplekst i dag, Før i tiden kæmpede vi for lys i boligerne, for at få børnene ud af fabrikkerne og ind i skolen og for at arbejdstiden skulle sættes ned. Når vi kæmper i dag, er det for, at mennesker skal kunne klare sig i en benhård global konkurrence. Vi skal forholde os til virkeligheden og ikke være en teoretisk snakkeklub. Hvis vi ikke sørger for, at danske virksomheder har rimelig gode forhold i Danmark, så flytter de. Og så vil arbejdsløsheden stige, og dermed kan vi ikke finansiere vort velfærdssamfund. Det er en helt ny situation at være i.«

Og så er der det med tiden, når Socialdemokraterne genvinder regeringsmagten. Flere socialdemokrater slår syv kors for sig, når talen kommer på et nyt regeringssamarbejde med De Radikale. Mange håber, at det lige præcis er det, Mette Frederiksen kan forhindre, hvis det lykkes hende at skabe fremgang. På folkemødet blev hun spurgt, hvilket parti hun føler sig tættest på. Og svaret var SF. Men hvilke muligheder hun ser for et kommende regeringssamarbejde, vil hun ikke ind på.

»Det er alt for tidligt at sige noget om det,« lyder det korte svar.

'Nedslidte skal have hjælp'

Når forhandlingerne om en 2025-plan begynder efter sommerferien, vil der være en gruppe mennesker, der står øverst på Mette Frederiksens ønskeliste:

De danskere, der er slidt ned efter mange år på arbejdsmarkedet.

»Jeg vil gerne sige rimelig klart til Lars Løkke, at vi skal finde en løsning for dem, der har haft de hårdeste job på arbejdsmarkedet siden de var unge. Deres problemer har vi ikke fået løst,« siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til folk, der har så ondt i kroppen, at de ikke bare kan blive ved med at arbejde.

»Vi må være ærlige og sige, at de seneste år har været hårde ved dem. Det er ikke, fordi de ikke har lyst til at arbejde, men de kan ikke. Og det er enormt uretfærdigt, at der er en stor gruppe mennesker, der har et rigtig godt seniorliv i Danmark med masser af muligheder, stor pensionsopsparing, et godt helbred og med mange år til børn og børnebørn og personlige interesser. Og så er der nogen, der har svært ved at holde hele vejen til pensionsalderen, fordi hofte, led og knæ driller efter mange år med hårdt fysisk arbejde og treholdsskift. Mange af dem har heller ikke så god økonomi. Det problem skal løses, og det skal løses som det første,« siger Mette Frederiksen.