Metro: Last Night

Maskiner: PS3, Xbox 360, PC

Genre: First Person Shooter

Karakter: 5/6

Vi befinder os 20 år fremme i tiden. Verden er ødelagt af atomkrig. At være strandet i Moskva under disse omstændigheder, er altså noget skidt. Hvad værre er, at alle mennesker er nødt til at holde til i lange metro-tunneller, for overfor hersker mutanter, der elsker at gnave i mennesker. Heldigvis er du helten, der skal forsøge at rette op på det hele.

Så er scenen sat. Og den er sat til et virkelig fedt spil. Det man allerførst bemærker, er den dunkle stemning, man befinder sig i. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Vi er nede under jorden. I en metro. Der er totalt mørkt og de fleste steder er der kun oplyst af olietønder med brænde. En del er nedtrykte. Mange de deprimerede. Alle er bange for de farer, der lurer overalt. Der er kun ganske få, der tør bevæge sig omkring på egen hånd, og når man gør det, vidner døde sønderflåede kroppe om, at ingen har lykkedes at komme forbi de væsener, der ligger på lur.

Spillet indeholder en fantastisk evne til at fange den klaustrofobiske stemning, vi ellers kun rigtigt har oplevet med de allerførste Silent Hill og Resident Evil-spil til PS1. Der er mange gode detaljer, når du begiver dig ud på egen hånd og den klamme stemning får næring, når du må liste dig frem og kun se fremad med den lyskegle, din lommelygte giver.

Når du bevæger dig ud på egen hånd, er du stensikker på at møde monstre eller grupper af mennesker, der lever som lovløse. Monstrene virker direkte dumme, mens AI'en på menneskerne heller ikke er alt for høj - heldigvis for dig. Det gør faktisk heller ikke noget for spillets kvalitet, for det er svært nok i forvejen. Du har mulighed for selv at sammensætte dine våben til en vis grænse og det spiller en ret stor rolle undervejs, at du sørger for at stjæle fra de lig du finder. Både tilbehør til våben, men ikke mindst ammo.

En god del af Metro går også ud på, at snige dig frem. Være musestille og sørge for, ikke at komme til at støje. Det er ikke let, når alt er mørkt, men du kan være stensikker på, at monstrene opfanger den mindste støj eller den mindste smule lys. Det er også med til at skabe den klaustrofobiske stemning. Som FPS specielt, er det ikke blandt de allerbedste, men det er også kun en del af hele pakken

Metro er et ret godt spil, som jeg helt sikkert vil komme til at tage frem igen. Det har givet mig en stemning, jeg ikke har oplevet i mange år og det er en virkelig god egenskab.

Metro er uden tvivl et topspil. Det har en helt unik atmosfære, som man ikke kan undgå at leve sig ind i. Det er naturligvis også en god shooter, så alle delene tilsammen gør, at du ikke skal hoppe over denne udgivelse.