De svenske socialdemokrater er i knæ. Ikke alene har det regeringsvante parti tabt to riksdagsvalg i træk og er nede på uhørte 25 procent i meningsmålingerne. Partiet gennemlever også en massiv ledelseskrise.

Først trak den markante Mona Sahlin sig modstræbende efter sidste års valgnederlag til Frederik Reinfeldts borgerlige koalition. Nu har hendes afløser, Håkan Juholt, også sagt farvel efter blot ti måneder på formandsposten på grund af en skandale med boligtilskud fra Riksdagen.

I dag er partiet så klar med en nyt bud på en kommende statsminister. Ind fra sidelinjen kommer den politisk uerfarne formand for fagforeningen IF Metall, Stefan Löfven, en klassisk kompromiskandidat, som får til opgave at samle det splittede parti.

Blandt de svenske avisers politiske kommentatorer karakteriseres den 54-årige livslange socialdemokrat som en eftertænksom, pragmatisk og afholdt holdspiller med hang til Bruce Springsteen, ishockeyholdet Modo og fläskpannkaka. Læg dertil en uddannelse som svejser og en fortid som adoptivbarn i en arbejderfamilie.

Men hans manglende parlamentariske erfaring - Löfven er den første svenske S-formand, der ikke sidder i Riksdagen - får advarselslamperne til at blinke.

- Der er forskel på LO og partiet. Der er forskel på at forhandle og på at forsøge at vinde valg. Og det er slet ikke sikkert, at succes på det ene område er lig med succes på det andet. Historien viser snarere det modsatte. Der findes i Sverige ingen stor faglig leder, som har haft politisk succes, skriver Dagens Nyheter i sin leder.

Rent politisk har det været småt med udmeldinger fra den nye formand. Foruden de mere floromvundne målsætninger om menneskelig værdi og værdighed har han indtil videre kun sagt, at han vil arbejde for fuld beskæftigelse. Stefan Löfven fremhæves dog som en ivrig tilhænger af atomkraft, noget der har ført til kras kritik fra svenske miljøgrupper.

Foreløbig er Stefan Löfven kun udpeget af Socialdemokraternes forretningsudvalg, men selve formandsvalget menes at være en formsag. Han har allerede sagt farvel til sine medlemmer i den magtfulde fagforening IF Metall, som han har stået i spidsen for siden 2006.