En stemme fra fortiden dukkede forleden op og tog den tidligere DFer Rikke Karlsson i forsvar.
Jo, Anna Rosbach havde skam hørt, at Morten Messerschmidt havde kaldt Rikke Karlsson for en ’lidt forvirret pige’, svarede hun, da BT dagen efter talte med hende.
Den 68-årige Anna Rosbach husker udmærket, at han også var ude med riven efter hende, da hun i marts 2011 forlod Dansk Folkeparti - det parti hun dengang ligesom Rikke Karlsson repræsenterede i Europa-Parlamentet.
Morten Messerschmidt kaldte dengang Anna Rosbach for en ’lidt forskruet pige...’.
Men hvor Rikke Karlsson forlod DF i protest mod den manglende åbenhed omkring to EU-fonde, hun selv sidder i ledelsen for, er sandheden om Anna Rosbachs faneflugt fra DF aldrig kommet frem.
»Jeg gik af personlige årsager,« siger Anna Rosbach og afviser at begrunde det yderligere.
Efter en række samtaler med kilder i DF er det dog lykkedes at samle nogle brudstykker af de begivenheder, der ledte til bruddet.
Ifølge hendes tidligere sekretær Karsten Lauritzen kom Morten Messerschmidt og Anna Rosbach allerede i sommeren 2010 op at toppes om partiets holdning til kapitalfonde.
Morten Messerschmidt ønskede at fortsætte den linje, som hans mentor og forgænger Mogens Camre havde lagt. Den gik ud på, at man skulle tøjre kapitalfondenes magt og stramme reglerne. Anna Rosbach ville derimod slække på kontrollen med kapitalfondene.
»Morten forklarede hende, hvad partilinjen var, men hun svarede bare, at hun havde lovet sine vælgere noget andet. Bølgerne gik højt, og Anna var stædig. Når Morten forsøger at forklare tingene, og folk ikke kan forstå det, kan han virke arrogant,« siger Karsten Lauritzen.
Striden endte med, at de to sad ved siden af hinanden i parlamentet og stemte hver sin vej.
Smækkede med døren
Et halvt år senere - i foråret 2011 - røg de to på kollisionskurs igen.
På et gruppemøde foreslog Anna Rosbach, at DF skulle arbejde for et forbud mod grindedrab på Færøerne. Morten Messerschmidt afviste tanken, dels fordi det ville have været et angreb på Rigsfællesskabet og den særegne færøske kultur, og dels fordi han selv havde smagt grind og lidt provokerende fik sagt, at han da syntes, det smagte glimrende.
Herefter tog det ene ord det andet. Og da Anna Rosbach truede med at mobilisere partiets dyrevelfærdsordfører hjemme i København, forlod Morten Messerschmidt mødet og smækkede med døren. Sekunder efter lød det, som om møblerne blev kastet rundt.
BT har forelagt Morten Messerschmidt udlægningen. Han svarer, at han ingen erindring har om episoden.
Karsten Lauritsen oplevede Anna Rosbachs brud med partiet som en magtdemonstration fra hendes side.
»At Morten Messerschmidt kunne flamme op, lagde hun alt for meget i. Han bærer aldrig nag, og dagen efter har han glemt det igen,« siger han.
Han erindrer, at det allerede kort efter valget i 2009 gik skævt mellem Anna Rosbach og Morten Messerschmidt.
»Hun opfattede Morten Messerschmidt som en dæmon fra første dag. Hun havde det svært med den store aldersforskel mellem de to. Man skal huske, at hun havde arbejdet for Mogens Camre i mange år. Han var ældre end hende. Ham så hun op til,« siger Karsten Lauritzen.
Mange undrer sig over 35-årige Morten Messerchmidts syn på kvinder, efter at han har kaldt 68-årige Anna Rosbach en ’forskruet pige’ og 50-årige Rikke Karlsson en ’forvirret pige fra Rebild’.
Rikke Karlsson mener ikke, det handler så meget om kvinder:
»Morten er en ener, og han kan ikke forstå, hvis folk ikke mener det samme som ham. Men jeg er en af de få, der tør sige noget til ham. Jeg siger bare: ’Du stopper nu’,« siger Rikke Karlsson.
BT har talt med flere forskellige kilder, der tidligere har haft poster i partiet.
Nogle siger, at Messerschmidts problem er, at han ikke er nogen god leder - bl.a. fordi han bruger meget energi på at promovere sig selv. Derfor kan andre godt føle sig ladt lidt i stikken, når de bliver valgt til parlamentet på hans stemmer uden at have den helt store politiske erfaring.
Andre siger, at han foretrækker at arbejde sammen med mænd, og peger på, at alle hans assistenter og i øvrigt også alle de personer, der oprindeligt sad i Meld og Feld, var mænd.
Man kan også finde udtalelser, der har en snert af sexisme. Om den forhenværende EU-udenrigschef, Cathrine Ashton, har Messerschmidt sagt:
»Det er ikke hårdt slid, men lutter held og tilfældigheder, samt lidt venstrefløjsaktivisme og kønskvotering, der har bragt hende til, hvor hun er i dag. Hun kan ikke styre møder, hun kan ikke tale, kan ikke organisere, er snoskforvirret og kan ikke huske.«
Men det handler ifølge flere kilder mere om, at han er kort for hovedet over for folk, han ikke mener, lever op til hans egne standarder.
Morten Messerschmidts mor, Inge Messerschmidt, er kontoruddannet og var gift med en ufaglært, og Messerschmidts far havde en struktøruddannelse og var gift med en plejehjemsassistent. Mens Morten Messerschmidt har taget juridisk embedseksamen.
Og ifølge portræt-bogen ’Messerschmidt’ fra 2011 har han ikke meget medlidenhed med dem, der ikke formår at bryde mønstre. Man kan, hvad man vil, lyder hans motto.
Problemet blev taget op af Inge Messerschmidt i hendes tale til hans 30 års fødselsdag:
»Det, du skal lære, er at tolerere andre, som de er. Og dine søskende, som de er,« sagde hun.
I bogen indrømmer Morten Messerschmidt, at han kan virke arrogant og brutal.
»Min største svaghed er nok, at jeg er meget dårlig til at vise en stor forståelse for, at andre ikke nødvendigvis kan det samme som mig. Det kan nogle gange få mig til at fremstå brutal. Men jeg mener, folk har pligt til at gøre en indsats. Det vil ganske givet blive opfattet arrogant, men det er vel ikke for meget forlangt, at folk gør en indsats for deres eget liv,« siger Morten Messerschmidt i bogen.