Hun regner nu med at slutte karrieren ved OL i Sydney.

Den jamaicanske superkvinde blev frikendt af det internationale atletikforbund, IAAF, efter en høring i Monte Carlo, hvor Ottey fik mulighed for at forklare sig foran et tre mand stort panel.

Hun er tidligere blevet frikendt af sit nationale forbund, men indtil igår afviste IAAF denne afgørelse.

Men nu fastslår IAAF, at der ikke er grundlag for fortsat mistanke om dopingmisbrug.

Hendes nandrolon-mættede dopingprøve er kun en blandt mange i løbet af det sidste år, og IAAF er i samarbejde med det britiske atletikforbund i gang med at foretage en undersøgelsen af baggrunden for de mange doping-tilfælde.

Det hævdes fra flere sider, at de dopede atleter uforvarende er kommet til at tage kosttilskud, der siden har vist sig at resultere i positive prøver.

Alene sidste år blev der i følge de officielle statistikker pågrebet 343 nandrolon-syndere.