Løveungens bror og søster skal også parteres på et tidspunkt.
Odense Zoo parterer klokken 12 en løveunge foran publikum i Odense Zoo, hvilket har skabt massiv kritik fra dyreelskere verden over.
Nu viser det sig, at løveungen har en søster og bror, som også er klar til at blive sprættet op foran spændte og måbende tilskuere.
Det skriver fyens.dk.
De to søskende blev aflivet i februar 2015 og ligger netop nedforsset i Odense Zoo.
»De blev alle tre aflivet i februar 2015 og nedfrosset. De to søskende, han og hun, er stadig nedfrosset. Det er ikke besluttet, hvornår de skal dissekeres,« siger oplevelseschef i Odense Zoo Nina Collatz Christensen.
Det er ifølge Odense Zoo planen, at de to løveunger, som er fra samme kuld som dagens løveunge, også skal parteres. Om det bliver foran tilskuere, vides ikke.
