Skal en 32-årig mand dømmes for at have forsøgt at slå sin ekskæreste ihjel, når hun formentlig allerede var død på gerningstidspunktet som følge af en dødspagt?

Det usædvanlige spørgsmål skal en domsmandsret i Københavns Byret i næste uge tage stilling til, efter at den 34-årige kvinde i maj sidste år blev fundet død i en lejlighed på Nørre Allé i København.

Det var den nu tiltalte mand - en tidligere succesfuld iværksætter - der selv havde ringet efter politiet, da en politipatrulje ved 05.30-tiden ankom til fjerdesalslejligheden og fandt kvinden død med flere knivstik i brystet. Efter et indledende ligsyn blev ekskæresten straks anholdt, men til politiet og i det efterfølgende grundlovsforhør over for en dommer forklarede han, at kvinden udtrykkeligt havde ønsket at dø og at hun allerede var død, da han stak hende med kniv på hendes egen begæring.

Den nu 32-årige mand fik i første omgang blot sin anholdelse opretholdt i tre døgn, men da politiets eksperter havde fået gransket en række spor fra gerningsstedet og obduktionserklæringen nøjere, blev han løsladt og har siden været på fri fod. Et par uger efter kvindens død, deltog han sammen med hendes familie også i begravelsen af hende. Men nu er han altså blevet tiltalt for forsøg på hjælp til hendes selvmord.

I anklageskriftet, som BT har fået aktindsigt i, går anklagemyndigheden både med livrem og seler. Kvindens ekskæreste bliver nemlig først og fremmest tiltalt efter straffelovens paragraf 239 for at have forsøgt at dræbe hende efter begæring, »idet han tildelte hende flere knivstik i brystet for at dræbe hende, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet (hun) formentlig allerede var afgået ved døden«.

Men hvis retten ikke mener, at denne paragraf er blevet overtrådt, har anklagemyndigheden som en gardering subsidiært tiltalt ham for den noget mindre alvorlige paragraf 139 i straffeloven om usømmelig omgang med lig.

»Det er en usædvanlig sag, og jeg kan ikke på stående fod huske, om der har været fortilfælde. Men helt generelt er det jo »den onde vilje«, man straffer, og det kan man juridisk godt blíve straffet for, hvis man tror, at hun har været levende på gerningstidspunktet,« forklarer sagens anklager - Sidsel Jessen-Klixbüll - fra Københavns Politi.

Selv om den nu tiltalte mand ikke længere var kæreste med den psykisk syge kvinde, havde de stadig tæt kontakt, og ifølge anklageskriftet havde hun altså »fremsat begæring« om, at han skulle hjælpe hende med at dø. De nærmere omstændigheder omkring denne anmodning vil dog først komme frem under retssagen, da grundlovsforhøret i sin tid blev kørt for lukkede døre - altså uden at offentligheden måtte få kendskab til mandens forklaring.

Den døde kvinde fik som 22-årig studerende et psykisk sammenbrud og blev senere konstateret maniodepressiv. Hun havde en personlighedsforstyrrelse og led af angst. Hun havde i en årrække levet af kontanthjælp, men kæmpede på tidspunktet for sin død for at komme på førtidspension.