De amerikanske anklagere, som står bag søgsmålet mod fildelingstjenesten Megaupload, advarer nu brugerne om, at al data i løbet af de næste par dage kan blive fjernet de værtsservere, som fildelingstjenesten bruger, skriver Sky News.

Det fremgår af et brev, som anklagerne har sendt til firmaerne Carpathia Hosting og Cogent Community Group, som ejer nogle af de servere, som Megaupload har brugernes data til at ligge på.

LÆS OGSÅ: 

Og Megaupload kan ikke leje serverplads hos et andet firma, da den amerikanske regering ifølge Megauploads advokat, Ira Rothken, har indefrosset fildelingstjenestens formue.

Talsmænd fra Carpathia Hosting og Cogent Community Group har afvist at kommentere sagen.

I sidste uge blev Megauploads grundlægger, Kim Dotcom, anholdt i sit hjem i New Zealand. Ved et retsmøde i sidste uge blev han sigtet for ulovlig fildeling og fængslet uden mulighed for at blive løsladt mod kaution, angiveligt på grund af en overhængende fare for, at han ville flygte. I øjeblikket forhandler myndighederne i USA og New Zealand om, hvorvidt Kim Dotkom kan udleveres til USA med henblik på retsforfølgelse.

LÆS OGSÅ: 

De amerikanske myndigheder blokeret for adgangen til fildelingstjenesten. De amerikanske myndigheder har sigtet i alt syv mennesker for ulovlig fildeling. Ifølge myndighederne er millioner af ulovlige downloads af musik, film og anden data foregået igennem hjemmesiden Megaupload.com.