Et kvart århundrede efter bombeangrebet mod Pan Am-flyet over den skotske by Lockerbie har Al Jazeera angiveligt fundet nye beviser, der sår tvivl om den tidligere efterforskning i sagen.

Dokumenter, som Al Jazeera har fået indsigt i, og som er blevet bekræftet af eksperter på sikkerheds- og retsområdet, skulle ifølge Al Jazeera indikere, at Irans efterretningstjeneste, Hizbollah og den palæstinensiske gruppe PFLP alle var involveret i angrebet.

Ifølge Al Jazeera blev der ni måneder før angrebet afholdt et møde sted mellem parterne på Malta. Formålet med mødet skulle ifølge Al Jazeera have været at diskutere potentielle amerikanske og israelske angrebsmål.

Der er siden tragedien lavet en række undersøgelser af, hvem de skyldige var, men skyldsspørgsmålet er aldrig blevet afklaret.

Kun én er blevet dømt i sagen, libyeren Abdelbaset al-Megrahi, der nu er død.

BNB