Når vestlige pædofile mænd har været i fattige asiatiske lande for at købe sex med børn, udvikler de efterfølgende deciderede rejsevejledninger med tips til, hvor og hvordan andre ligesindede nemmest får fat på de små ofre. Her beskriver mændene blandt andet, hvor det er bedst at rejse hen, hvor børnene er billigst, og hvor de lettest kan bestikke politiet.

Det viser dokumenter, som tv2.dk er kommet i besiddelse af via svensk politisk specialenhed mod seksuelle overgreb mod børn.

- Vi har fundet dokumenterne i forbindelse med vores arbejde med at finde svenske statsborgere, der rejser ud for at have sex med børn. Men de findes flere steder på internettet. Der er særlige fora for pædofile og hemmelige netværk, hvor de bytter billeder, taler med hinanden og anbefaler de bedste steder at tage hen, og hvordan man gør,” siger Jörgen Lindeberg, der er kriminalinspektør i den svenske specialenhed under Rikskriminalpolisen, til tv2.dk.

Lokker med chokolade

Politiet har blandt andet fået fingrene i en rejseguide, hvor en pædofil mand giver gode råd til Cambodja. Denne destination er mandens favorit, da politiet dér ser igennem fingrene med pædofili og nemt kan bestikkes for under 100 kroner for to timers samleje.

- Pigerne her er 'veluddannede', og normalt vil de give dig en vidunderlig oplevelse med et smil på læben. Glem ikke at gøre det klart, at du ønsker at gå hele vejen, så du ikke kun ender med et blowjob. De fleste piger er dog klar til at gå hele vejen, skriver han om et område i Cambodja.

Men det handler ikke kun om den rette destination. Ifølge den pædofile mand hjælper det at gøre det til en god oplevelse for det sexmisbrugte barn.

- Jeg har altid chokolade med, som jeg giver dem inden akten, lyder det i rejseguiden, der afsluttes med ordene: God jagt!