De Konservatives tidligere formand Lars Formand bliver ikke genvalgt til Folketinget.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2.
Det skyldes partiets generelle tilbagegang på landsplan.
Da partiet mister sit ene mandat i Københavns Storkreds, betyder det et farvel til Lars Barfoed, der var opstillet til valget på Frederiksberg.
Lars Barfoed har været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti siden 2001, og i 2011 blev han desuden partiets formand. En formandspost, som han overlod til den tidligere Viborg-borgmester Søren Pape i 2014.
Læs også:
Ifølge BTs udsendte reporter forlod Lars Barfoed De Konservatives valgfest først på aftenen. Faktisk allerede før partiets formand Søren Pape dukkede op til festen.
Ved folketingsvalget i 2011 fik Det Konservative Folkeparti tildelt otte mandater. Ved dette valg er partiet imidlertid gået meget tilbage og kan nu kun besætte seks pladser i Folketingssalen i den kommende folketingsperiode.
Læs også:
Det er dog ikke kun Det Konservative Folkeparti, der må sige farvel til en velkendt partiprofil. Også Venstre og Radikale er gået tilbage ved dette valg og må derfor også sige farvel til et par af deres respektive politikere.