Medicin-hamstring efterfulgt af mindre fald end ventet
Medicin-hamstring efterfulgt af mindre fald end ventet
Medicin-hamstring efterfulgt af mindre fald end ventet
Danskerne fik fyldt medicinskabene med piller og tabletter, inden reglerne for medicintilskud blev strammet den 1. marts. Men det efterfølgende fald i salget har været mindre end ventet, skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten.
En opgørelse fra Danmarks Apotekerforening viser, at der i januar og februar blev solgt 33,4 pct. mere medicin end i samme periode sidste år.
Et første skøn tyder derimod på, at dykket i salget i marts kun har været på 10-15 pct., oplyser informationsmedarbejder Merete Wagner Hoffmann fra Danmarks Apotekerforening.
Hun fortæller, at især landets insulinbrugere købte stort ind i januar og februar, så de havde sukkersyge-medicin på lager, inden egenbetalingen blev sat i vejret.
/ritzau/