- Jeg er ikke en stor tilhænger af ideen om sønner af tidligere kørere. Jan var en smule rodet. Han gav mig hovedbrud til tider, siger Ron Dennis og husker tilbage på en episode, hvor Jan Magnussen havde glemt sit pas i sin kuffert.
Da den unge danske racerkører fandt frem til og åbnede sin kuffert for at finde passet, mødte der Ron Dennis' sarte øjne et stort kaos af tøj og andre sager, der var smidt sammen hulter til bulter.
Episoden fik efter sigende Ron Dennis til underbevidst at opgive Jan Magnussen trods danskerens store talent for at køre race. Og Jan Magnussen endte senere med at skifte en rolle som reserve ud hos McLaren med en fast kontrakt hos Stewart Ford-teamet.
Den 66-årige brite fandt dog ud af, at Kevin Magnussen nok har arvet sin fars talent for at køre race. Men også at han ikke slægter sin far på i forhold til at holde uorden i sin kuffert.
- Han kommer helt sikkert til at holde Jenson beskæftiget, det er helt sikkert, siger Ron Dennis.
Det sidste får vi svar på, når Formel 1-sæsonens første løb køres i Melbourne søndag den 16. marts.
