Efter en skidt kvalifikation til søndagens kinesiske grandprix i Shanghai, erkender McLaren-holdet nu selv, at kørslen ikke var godt nok, men giver samtidigt bilen en stor del af skylden og lover forbedringer søndag.
Det blev til en skuffende placering som nummer 15 for Kevin Magnussen, der dermed kørte sin dårligste kvalifikation hidtil. Teamkammeraten Button starter som 12'er. Teamchefen Eric Boullier er ikke overraskende skuffet over lørdagens præstation.
- For at sige det lige ud, så præsterede vi dårligt i dagens kvalifikation, siger han og erkender, at McLaren-bilen har store problemer.
- Når det er sagt, så vil både Jenson og Kevin køre deres hjerter ud i morgen i et forsøg på at score så mange point som muligt, lyder det i en pressemeddelelse fra McLaren.
Se søndagens grandprix fra klokken 7.30 på TV3, ligesom du kan følge det med liveopdateringer her på bt.dk.