Siden Matti Breschel begyndte sin professionelle karriere i 2005, har han med undtagelse af to års ophold hos Rabobank kørt for Bjarne Riis og Team Tinkoff-Saxo. Og trygheden hos Riis betyder en del for den danske rytter.

- Der var ikke andre hold inde i overvejelserne. Jeg prøvede lykken på Rabobank i sin tid, men det er aldrig nemt at skifte hold. Der er mange nye mennesker, man skal lære at kende. Jeg tror ikke, det er godt at skifte hold hvert andet år, det holder ikke. Så jeg er glad for, at jeg kan blive, siger Breschel og forklarer, at han dog ikke vil udlukke et skifte på et tidspunkt.

- 1 år var, hvad det kunne blive til. Jeg vil ikke afvise, at jeg kan komme til at prøve mig af på et andet hold. Karrieren er forhåbentlig lang endnu. Lige nu har jeg det godt her, og det er også derfor, jeg har valgt at blive. Men jeg har ikke tænkt på at køre på andre hold.

- Jeg har ikke spurgt efter en to-årig kontrakt, og jeg er heller ikke blevet tilbudt en to-årig kontrakt, siger han.

- Jeg udgår af løbet for at køre som kaptajn i ENECO-Tour, som begynder på mandag. Jeg flyver til Holland i morgen søndag. Det bliver et hårdt løb, og så er der ikke nogen grund til at fortsætte, selvom det er ærgerligt.