Det bliver en stor finale i herrernes del af BNP Paribas Open i Indian Wells, efter schweiziske Roger Federer og serbiske Novak Djokovic vandt deres semifinaler i den amerikanske tennisturneringen.
Roger Federer slog Rafael Nadals overmand, canadiske Milos Raonic, i to sæt med 7-5, 6-4, og han kunne se Novak Djokovic spille om den anden plads i finalen mod Andy Murray. Det blev en relativt kort kamp, for serberen skulle kun bruge halvanden time på at afslutte den opgave.
Djokovic vandt 6-3, 6-2, og kan dermed se frem til en reprise af sidste års finale i turneringen. Dengang vandt Djokovic over Federer.
I kvindernes finale møder Simona Halep fra Rumænien serbiske Jelena Jankovic. Begge finaler spilles søndag.
Del:
