En togtur til London gik helt galt.
Forfatteren Susan Moody, der er gift med kronprinsesse Marys far, John Donaldson, har været udsat for en rystende oplevelse, som hun formentlig vil bruge i en af sine fremtidige romaner.Forrige weekend deltog den britiske forfatter i den årlige konference i The Crime Writers' Association i Norwich, og da hun sammen med en forfatterkollega tog toget tilbage til London, gik det galt. Turen blev mere dramatisk, end de to forfattere kunne ønske sig, afslører Susan Moody på Facebook.
LÆS OGSÅ: Mary om moderrollen: For mig går det alt for hurtigt
»Pludselig lød der et voldsomt og frygtindgydende brag. Min første tanke var, at der var sket en eksplosion i togførerens vogn, den næste, at det var en terroristbombe, og min tredje, da toget rystende og slingrende gjorde skrigende holdt, var, at nu skulle vi alle dø i en kæmpe sammenfiltring af stål og knust glas. Folk skreg, og store genstande fløj tæt forbi togets vinduer. Redningsmandskabet var på stedet i løbet af et kvarter eller mindre, og alle viste stor venlighed og trøstede os, så godt de kunne,« fortæller Susan.
LÆS OGSÅ: Dronningens symbolske ejendomsskat: Så billigt slipper Margrethe
Det viste sig, det var en traktor, der var kørt ud på skinnerne og var blevet ramt af toget. Ingen passagerer blev alvorligt kvæstede, men det gjorde traktorføreren.
»Jeg håber, jeg vil være i stand til at bruge denne begivenhed i en bog,« skriver forfatteren i et opslag på sin profil.
LÆS OGSÅ: Dronning Elizabeth driller amerikanske turister
Et par dage efter oplyser den 75-årige forfatter samme sted, at hun har modtaget 50 britiske pund og vouchere for samme beløb fra tog-selskabet som kompensation for "den betydelige forsinkelse og forstyrrelse", som påkørslen forvoldte passagererne.
Artiklen blev oprindeligt bragt hos HER&NU.