Alt for mange børn i udviklingslandene vokser op uden deres mor. Derfor har årets Danmarks Indsamling 2014 temaet, 'Når mor mangler'. Lørdag aften kulminerer indsamlingen i et stort liveshow på DR1, hvor flere af landets kunstnere skal optræde.

Men det er ikke kun de moderløse børn, der mangler deres mor. For voksne kan tanken om at skulle miste sin mor få de fleste til at gyse. Fordi hun betyder så meget for os. Ofte er hun det menneske, der kender os bedst. Og derfor er den, man vender sig mod, når livet er svært. Eller godt.

Det kender Di-da-di-sangerinden Maria Montell alt til. Den i dag 45-årige sangerinde er selv mor til de tre børn, Willum ni år, Smilla otte år og Lilly på tre år, som hun har sammen med instruktøren Thomas Willum Jensen.

Alligevel fylder tanken om at skulle miste sin egen mor, som hun har et nært og tæt forhold til, Maria Montell med frygt.

- Ja, jeg er bange for at miste min mor. Mine forældre rejser meget, og hvis jeg ikke har set hende længe, og jeg kan se, hun er blevet ældre eller skranter lidt med det ene eller det andet, så kommer tanken jo om den dag, hun forsvinder, fortæller Maria Montell åbenhjertigt til bt.dk.

- Jeg har tænkt meget på, at jeg skal nå at sige en masse ting til min mor. For der er stadig meget, vi skal nå at tale om. Men jeg øver mig instinktivt på tanken om, at en dag skal hun herfra. For det kommer jo til at ske. Men ens mor... Jamen altså, der er jo ingen, som ens mor, der tænker så meget på en. Det gør ens far også. Selvfølgelig. Men jeg tror altså, at mødre tænker meget på deres børn. Det ligger urinstikt-agtigt i kvinder, siger Maria Montell.

Hun er selv ambassadør for Røde Kors og har ad tre gange besøgt Afrika, hvor hun har mødt mennesker, der lever under de kummerligste forhold, hvor sygdom, død og uhumskheder hersker.

Af de mange sindsoprivende oplevelser der især har sat sig fast hos sangerinden, er mødet med de alt for mange forældreløse børn, som er mere eller mindre overladt til sig selv, eller hvor det er den ældste i søskendeflokken, der tager sig af de yngre søskende. I stedet for deres mor, som der ellers er tradition for i Afrika.

- Vi mødte en 16-årig pige, som måtte passe sine ni mindre søskende, fordi begge hendes forældre var døde. De boede i et skur uden tag. Der måtte jeg knibe en tåre, fortæller Maria Montell, der let kunne leve sig ind i, hvor forfærdeligt det var både for storesøsteren og for de ni mindre søskende.